I maj sidste år nedsatte social- og ældreministeriet og erhvervsministeriet en såkaldt “hurtigtarbejdende arbejdsgruppe”, der skulle klarlægge og komme med løsninger på, hvordan man sikrer udsatte gruppers adgang til kontanter, efter at flere banker har lukket ned for kontantkasserne i deres filialer.
Men et år efter er der stadig ikke kommet nogen løsning, og det er et problem for en række borgere.
Udfasningen af mulighederne for at hæve kontanter i banken har nemlig vist sig at have store negative konsekvenser for udsatte borgere, herunder ældre, hjemløse og flere grupper af mennesker med handicap, som ikke kan få adgang til deres egne penge.
Det forklarer Maja Løvbjerg Hansen, der er jurist hos Stenbroens Jurister, som hjælper udsatte borgere med retshjælp.
- Det er et problem, fordi mange af dem, jeg repræsenterer, mister deres hævekort, taber dem eller de bliver stjålet. Når en hjemløs mister sit kort, så er det svært for dem at få et nyt, fordi de ikke har en adresse, hvor de kan få sendt det nye kort eller adgangskode til, forklarer hun til TV 2 Lorry.
Skriver opråb om besværlig hjælp
I et opslag på LinkedIn uddyber hun, hvordan et forsøg på at hjælpe en hjemløs kvinde med at hæve penge viste sig ganske besværligt. Kvinden kunne ikke selv hæve pengene, da hun ikke havde noget hævekort.
De to aftalte, at den hjemløse kvinde skulle overføre 1.000 kroner fra sin egen konto til Maja, hvorefter Maja ville hæve pengene til den hjemløse kvinde.
Men den i forvejen bøvlede løsning kunne ikke lade sig gøre, fordi den hjemløse kvinde heller ikke havde noget ID på sig. Uden ID afviste banken at lave en overførsel nede i banken.
I sidste ende lykkedes det dog, fordi Maja mindede ekspedienten i banken om, at banken gemmer billede-ID på folk, når de opretter en konto.
De svageste bliver ofre i bureaukratisk karrusel
Og så kunne man argumentere for, at der ikke var et problem at hæve penge uden hævekort eller ID.
Men for Maja Løvbjerg Hansen er oplevelsen et eksempel på en bureaukratisk karrusel, som selv almindelige mennesker vil have svært ved at navigere i.
- Hele det system, som vi andre lever med, er sat ud af funktion for dem, der lever på gaden. De fleste af os har ægtefæller, kærester eller andre familiemedlemmer, der kan hjælpe os, hvis vi mister vores hævekort. Men det har de hjemløse ikke nødvendigvis. De har ret ofte et sparsomt netværk, der ikke har ressourcer til at hjælpe, siger hun og uddyber:
- Hvis de udsatte borgere begynder at hjælpe hinanden, så risikerer de at blive sanktioneret i deres kontanthjælp. Hvis man har fået overført penge fra en ven, der ikke selv kan hæve, og hæver man de penge, så ser det jo ud som om, man rent faktisk har en indtægt, og så kan det blive et problem, hvis man selv søger eller modtager kontanthjælp.
Bankerne hjælper ikke nok
Ifølge Maja Løvbjerg Hansen er det grundlæggende problem, at kontanthjælpen kun kan udbetales til en bankkonto. Derfor opfordrer hun regeringen til at finde en løsning, der enten stiller krav til bankerne om at sikre, at alle kan bruge bankerne eller at gøre det muligt at få udbetalt sin kontanthjælp på anden vis.
- Enten må staten stille krav til bankerne om, at de indretter sig, så de hjemløse kan hæve deres penge, selvom de ikke har et hævekort.
- Ellers må staten tage den opgave fra bankerne og udbetale ydelserne på anden måde. Det kunne være, at man kunne få pengene via borgerservice, som man gjorde i gamle dage, fortæller hun.
Arbejdsgruppe uden løsninger
Hvilken løsning som regeringens “hurtigtarbejdende arbejdsgruppe” pønser på er usikkert, og i et skriftligt svar til TV 2 Lorry bekræfter Social- og Ældreministeriet, at udfordringen har været mere kompleks end først antaget.
- Arbejdsgruppen blev nedsat for at løse udfordringen med, at nogle grupper i samfundet har vanskeligt ved at få adgang til kontanter. Arbejdet har varet længere end forudset, da der er tale om en problemstilling med en række komplekse juridiske aspekter, som der har været behov for en grundig afdækning af. Arbejdsgruppen regner med inden længe at kunne fremlægge sine anbefalinger, lyder det i det skriftlige svar.
De manglende bud på en løsning er ikke noget, der imponerer Maja Løvbjerg Hansen:
- I bund og grund er det jo udgiften til kontanthåndtering og frygt for hvidvaskning, der rammer dem på gaden. Og så skal vi huske, at hver gang man skal indføre straffe for hjemløse, så bliver der hastelovgivet, men hvis vi skal hjælpe dem med problemer, så tager det år.
Minister kaldt i samråd
Heller ikke folketingets Social- og Ældreudvalg er imponeret over den hurtigtarbejdende arbejdsgruppes manglende bud på løsninger.
Derfor har Enhedslistens medlem af udvalget, Pernille Skipper kaldt Social- og ældreministeren, Astrid Kragh (S), og erhvervsministeren, Simon Kollerup (S), i samråd 3. maj.
TV 2 Lorry ville gerne have foreholdt social- og ældreministeren og erhvervsministeren den kritik, men det har ikke været muligt at stille opfølgende spørgsmål til de to ministre.
