Tyvebander stjæler genbrugstøj

Landet hærges af organiserede bander, der stjæler tøj fra nødhjælpsorganisationernes genbrugscontainere. Tomme tøj-containere er langt fra et sjældent syn, når nødhjælpsorganisationerne skal ud og samle det tøj ind, som folk landet over har doneret. Tøjet bliver simpelthen stjålet, og meget tyder på, at det er organiserede tyvebander, der står bag.

Hos virksomheden Trasborg, der
lever af at eksportere genbrugstøj til udlandet, har ejer Steen
Trasborg fået nok.Han vurderer, at hans firma siden sommerferien
har mistet godt 100 ton tøj til en værdi af godt en million
kroner fra de omkring 1500 containere, de har opstillet i
Danmark. - I hele landet møder vores chauffører tomme
containere, og det er helt sikket, at det er organiseret, siger
Steen Trasborg. Han bygger sin formodning på, at tyvene
tilsyneladende ved, hvornår containerne bliver tømt.- Hvis vi
laver om på ruten, så er der pludselig tøj i containerne igen,
siger Steen Trasborg.Michael Hansen er den vognmand, der lever
af at køre rundt og tømme containerne for Trasborg på Sjælland,
og han har flere gange mødt de tyvebander, der tømmer
containerne.- Vi møder dem jo på landevejene, når de kører væk
med tøjet, og de griner os lige op i ansigtet, siger han.
Michael Hansen får meldinger om tomme containere fra chauffører
flere gange om ugen. - Det er jo flere ton tøj om ugen, der
forsvinder, vurderer Michael Hansen.Han har flere gange været i
kontakt med politiet om problematikken og sørger også for at
notere nummerplader, når det er muligt.Hos Frelsens Hær, der har
godt 1000 genbrugscontainere landet over, er problemet
landsdækkende, men størst i hovedstadsområdet, oplyser
informationschef Lars Lydholm.Røde Kors, der har 1050 containere
i Danmark, har taget konsekvensen af tyverierne og er begyndt at
skifte containerne ud med nogle, der er bedre tyverisikret. -
Det er helt klart vores indtryk, at det er mere organiseret, end
det har været før, siger genbrugsansvarlig Erik Hove, der ikke
har noget bud på, hvad tyverierne koster Røde Kors.Det har ikke
været muligt at få en kommentar fra Midt- og Vestsjællands
Politi.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik