Tyve stjal to ton nedløbstriste

En snarrådig skrotpladsejer i Nordsjælland fattede mistanke til tre mænd, der ville sælge ham to ton nedløbsriste. Politiet kom til og anholdt de tre mænd.

Politiet har anholdt tre mænd i forbindelse med tyveriet af to ton afløbsriste til en værdi af omkring 780.000 kroner fra en byggeplads i København.

Det var en snarrådig ejer af en skrotplads i Nordsjælland, som fattede mistanke, da han tirsdag blev tilbudt at købe afløbsristene. Sælgerne var kommet kørende til hans skrotplads i en mindre lastbil.

Skrotejeren kontaktede politiet, som kom til og anholdt de tre mænd, som nu vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Dommervagt med krav om fængsling.

De anholdte er tre svenske mænd, oplyser den centrale vagtleder Søren Hansen i Københavns Politi. Tyveriet fra byggepladsen i Hambrosgade i København skete mellem 24. og 25. oktober, mener politiet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik