Tyve kan trykke egne busbilletter

Indbrudstyve har stjålet billet- og møntautomater fra De Hvide Bussers anlæg i Kvistgård til en samlet værdi af næsten 130.000 kroner.

Ved et indbrud i De Hvide Busser har fire måske fem ukendte gerningsmænd i forening stjålet op til en halv snes vekselmøntmaskiner og et tilsvarende antal billetautomater fra chaufførernes skabe i mandskabsrummet i busselskabets domicil på Porthusvej i Kvistgård. Det skriver Helsingør Dagblad.
Indbruddet er begået tidligt onsdag morgen.
Tyvene er formentlig blevet forstyrret af De Hvide Bussers »morgenmand«, som netop den dag var en time tidligere på færde end sædvanlig.
Der er stor sandsynlighed for, at han har været til stede på anlægget i Kvistgård samtidigt med tyvene.
Overvågningskameraerne har foreviget gerningsmændene, som tilsyneladende kom ind i chaufførernes rum uden at brække hverken døre eller vinduer op.Det kan ifølge Helsingør Dagbalds oplysninger ikke afvises, at tyvene har haft kendskab til forholdene på busanlægget, og at de vidste, hvad chaufførernes boksrum indeholdt.
Kameraerne har foreviget fire, måske fem mænd alle mørkklædte med hætter over hovederne og iført lyse sko.
Optagelserne fra overvågningskameraerne er afleveret til politiet, som også har sikret sig DNA-spor fra indbrudsstedet.
En stribe boksrum med chaufførernes tasker og billetterings- og vekselmøntmaskiner blev brækket op, da tyvene trængte ind.
Indtil rullerne i billetteringsmaskinerne er tomme kan tyvene nu trykke gratis busbilletter ud til sig selv.
Men De Hvide Bussers ledelse har informeret alle parter om serienumrene på de billetter, der er blevet stjålet, og chaufførerne på alle busser vil holde et ganske særligt vågent øje med billetterne i et godt stykke tid fremover.
Værdien af de stjålne effekter fra De Hvide Busser løber op i sammenlagt cirka 130.000 kroner.
Foruden det økonomiske tab førte indbruddet også til en række praktiske ulemper for De Hvide Busser, som blandt andet betød, at selskabet måtte ud og låne billetterings- og vekselmøntmaskiner af kolleger i branchen.
Tilbageslaget førte dog ikke til forstyrrelser i busdriften.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik