Tyske biler dræber danskere

Mens tyske byboer får renere luft, bliver luften i de danske storbyer væsentligt ringere, efter at Tyskland har forbudt gamle biler i byerne. 50.000 brugte biler, der ifølge tysk miljølovgivning forurener for meget, forventes ifølge Dansk Automobilforhandler Forening at havne på de danske veje i løbet af næste år. Det skriver metroXpress.

»50.000 brugte biler er
mange, når man tager i betragtning, at de værste forurener op
til 40 gange mere end en ny bil,« siger Arne Willerslev,
administrerende direktør for Applus+ Bilsyn, det tidligere
Statens Bilinspektion.

De mange biler havner i Danmark som følge
af, at flere tyske storbyer i løbet af foråret har indført
miljøzoner, der betyder, at de mest forurenende biler skal køre
uden om byerne. Det har fået tusindvis af tyskere til at
udskifte de gamle luftforurenere til nye biler. Mange af bilerne
bliver opkøbt af brugtvognsforhandlere i Danmark - her må de
nemlig gerne køre.

»Danmark har et forureningsproblem i de
større byer. Ifølge regeringen ventes trafikken at stige 70
procent inden 2030. Og det store udbud af billige brugte biler
vil betyde, at danskerne vil købe færre nye, mindre forurenende
biler, hvis der ikke gribes ind,« siger Arne Willerslev, der
anbefaler, at vi følger det tyske eksempel med miljøzoner.Luften
i danske storbyer er allerede så dårlig, at mindst 3.400
danskere ifølge Kræftens Bekæmpelse hvert år dør af
luftforurening.

»Det er rigtig skidt, at vi i Danmark kommer til
at overtage den storforurenende tyske vognpark. Vi må have en
lovgivning, der beskytter os, så vi ikke får dem herop.
Miljøzoner kan være et godt bud. Det vil fjerne de mest
forurenende biler fra storbyerne. Under alle omstændigheder bør
politikerne gribe ind,« siger overlæge Inge Haunstrup Clemmensen
fra Kræftens Bekæmpelse.

Luftforurening er direkte årsag til
allergi og sandsynligvis også hjerte- og lungekræft.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik