Tvivl om pensionen til Niels Valentin

Niels Valentin Hansen forklarer, at hans pension fra Roskilde Bank ikke er på 3,6 millioner kroner, men langt mindre. Samtidig hævder han, at halvdelen af bankens indbetalinger til hans pensionsselskab er havnet i Roskilde Bank-aktier, skriver DAGBLADET Roskilde.

Roskilde Banks tidligere administrerende direktør Niels Valentin Hansen afviser over for DAGBLADET, at han modtager 3,6 millioner kroner årligt i pension.I en e-mail til DAGBLADET forklarer Niels Valentin Hansen, at bankens pensionsforpligtigelse over for ham kun er på tre millioner kroner årligt. Det svarer til to­tredjedele af den løn, han havde, da han fratrådte.- Jeg kan oplyse, at min pensionsberettigede løn i 2006 udgjorde knap kr. 4.500.000, skriver Niels Valentin Hansen.Han forklarer, at når der i årsregnskabet 2006 er opgivet 5,4 millioner kroner i vederlag til bankens direktion, så skyldes det blandt andet, at bankdirektør i Roskilde Bank, Arne Wilmhelmsen, indtrådte i direktionen i november og december 2006, og at blandt andet Arne Wilhelmsens løn i de to måneder er medregnet i de 5,4 millioner kroner.Derudover skriver Niels Valentin Hansen, at den pensionsformue, som skal kaste pensionsbidragene af sig, ikke er blevet forrentet tilstrækkeligt. Det sænker yderligere den årlige pensionsudbetaling til 2,5 millioner kroner, ifølge den tidligere bankdirektør.I Niels Valentin Hansens ansættelseskontrakt fremgår det dog, at han uanset hvad er garanteret en pension på totredjedele af sin løn. Ifølge kontrakten er det banken, som har ansvaret for, at pensionsforpligelsen er ordentlig dækket af.I Niels Valentin Hansens kontrakt står der:Når udbetaling af pension bliver aktuel, foranlediger bankens bestyrelse bankens pensionstilsagn behørigt afdækket gennem indbetaling af aktuarberegnet indskud til anerkendt forsikringsselskab i ind- eller udland efter direktørens ønske.I bankens årsregnskab for 2006 fremgår det, at banken har måttet indbetale yderligere 6,3 millioner kroner til dækning af direktionens pensionsforpligtelser. Ifølge DAGBLADETs oplysninger var forklaringen på dette, at Niels Valentin Hansen per 1. januar 2006 havde fået en lønforhøjelse, og derfor havde pensionsselskabet krævet yderligere indbetalinger for netop at kunne udbetale totredjedele af direktørens løn i pension.Ifølge Niels Valentin Hansens e-mail er hans pension samtidig også belastet af, at et væsentligt beløb har været investeret i Roskilde Bank-aktier.- Det betyder, at de fremtidige pensionsudbetalinger er reduceret til det halve, skriver Niels Valentin Hansen.DAGBLADET har forgæves forsøgt at få Niels Valentin Hansens svar på, hvordan halvdelen af bankens pensionsindbetalinger til pensionsselskabet er havnet i Roskilde Bank-aktier. Men Niels Valentin Hansen havde endnu ikke svaret ved avisens deadline.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik