Tusindvis af veteranløbere dyster om VM-medaljer

Det største orienteringsbegivenhed i Danmark nogensinde er i fuld gang i Nordsjælland og København.

Tusindvis af velvoksne mennesker - flere af dem over 95 år, dyster i øjeblikket om VM-guldet i orienteringsløb for veteraner. 

Her kan du se VM-løb den kommende uge

10. juli: Kvalifikation til mellemdistancefinale, Tisvilde Hegn
11. juli: Mellemdistancefinale, Tisvilde Hegn
13. juli: Langdistancefinale, Grib Skov

Verdensmesterskabet bliver afholdt flere forskellige steder i Nordsjælland og København, og med over 4200 deltagere er det den største orienteringsbegivenhed nogensinde på dansk jord. 

- Det er kæmpestort at få sådan et arrangement til Dansk Orientering, siger Ole Husen, der er løbsdirektør og selv har arbejdet fuldtid med at arrangere løbet det sidste halvandet år - i alt er der blevet arbejdet på løbet i tre år. 

Han mener, der er meget livsbekræftende at se de aldrende løbere:

- Der kommer flere og flere i de ældre klasser. Det er simpelthen bare noget, man bliver ved med. Og der er også nogle, der går rundt med et par krykker og en stok eller et eller andet andet. De vil bare være med til de her veteran-verdensmesterskaber og gøre det så godt, de kan.  

Vi har i dag fulgt en af løberne, der kæmpede på sprint-distancen.

86-årige Palle Bay fra Køge har løbet orienteringsløb siden 1953, hvor han lærte det i forsvaret.

Du kan se, hvordan det gik ham herunder.

 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik