For få år siden var det et nærmest et umuligt syn, men de seneste år er springende tun blevet en fast del af Øresund.
I år er da heller ikke nogen undtagelse. Den store fisk er igen tilbage i dansk farvand, hvor den jagter hornfisk, makrel og sild. Og det glæder Jens Peder Jeppesen, der er marinbiolog og akvariechef hos Øresundsakvariet.
- Jeg har aldrig set så mange tun i Øresund som i år. Det er helt vildt.
(Artiklen fortsætter efter billedet).
Ifølge Jens Peder Jeppesen skyldes det først og fremmest restriktioner over for erhvervsfiskeriet efter tun i Sydeuropa, der gør, at tunen har bedre levevilkår.
Desuden kan de stigende vandtemperaturer også have en vis, men ukendt påvirkning.
Hajarter, som trives i højere temperaturer, vil på et tidspunkt komme op i Nordsøen i større mængder. Det gælder for eksempel hvidhajen.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen).
Blåfinnet tun
- Atlantisk eller blåfinnet tun (Thunnus thynnus) er den største af tunarterne og kan bliver over tre meter lang og veje op til cirka 700 kilo.
- Blåfinnet tun er en vandrefisk, som lever i store dele af Atlanterhavet. Den har to kendte gydeområder i henholdsvis Den Mexicanske Golf og Middelhavet.
- Historisk set var blåfinnet tun en vanlig gæst i skandinaviske farvande og også genstand for et betydeligt fiskeri, før den pludseligt forsvandt herfra for cirka 60 år siden. I de senere år er den blåfinnede tun vendt tilbage til de skandinaviske farvande.
Kilde: DTU Aqua
Fjæsinger og hajer
Men det er ikke kun tunen, der mærker de bedre forhold. I 2021 blev den lille fjæsing konstateret ved Helsingør for første gang nogensinde.
Og spørger man Jens Peder Jeppesen, skal vi vænne os til nye - og større - arter.
- Hajarter, som trives i højere temperaturer, vil på et tidspunkt komme op i Nordsøen i større mængder. Det gælder for eksempel hvidhajen. Det sker, fordi vandet bliver varmere og varmere. Og hvis det bliver for varmt i deres normale levesteder, så finder de andre steder at leve, siger han til TV 2 Lorry og fortsætter:
- Det kan for eksempel være i Øresund, hvor de har god adgang til mad som marsvin, sæler og tun. Om det sker om 10 eller 50 år, det må tiden vise. Men at sige, det ikke er en mulighed, er at skyde sig selv i foden.
Hvad vil det betyde?
- Det betyder, at hvidhajen samt mange andre varmtvandselskende fiskearter indfinder sig i fødekæden i Øresund. Om den bliver her, eller om den svømmer videre, det ved jeg ikke. Men fiskefaunaen vil ændre sig, det er der ingen tvivl om.
Skal man som menneske være bekymret, hvis hvidhajen eksempelvis kommer?
- Næ. På verdensplan er der årligt syv mennesker, der dør af hajangreb. Vi skal ikke frygte noget.
"Katastrofale konsekvenser"
De varmere vandtemperaturer tiltrækker dog ikke kun fiskearter. Der er også nogle, vi risikerer at vinke farvel til. Det gælder blandt andet torsk og rødspætter.
- De dyr, der vil have det køligere, trækker væk. Hvis torsken forsvinder, kan det umiddelbart få katastrofale konsekvenser på en lang række punkter, siger Jens Peder Jeppesen og fortsætter:
- Torsken rydder nemlig ud i de arter, der skal ryddes op. Det gælder for eksempel strandkrabber, der bliver et stort problem, hvis der ingen fisk er til at spise dem.
