Trods lunken modtagelse ser boligministeren positivt på ny ghettoliste

Intet har ændret sig i Bispeparken, som alligevel er røget af ghettolisten. Det er Gadehavegård også, som dog stadig skal rive boliger ned. Men boligministeren ser på årets ghettoliste som gennemgående positiv.

Tirsdag udkom ghettolisten, og den viser en halvering af ghettoområder i hovedstadsområdet sammenlignet med sidste år, og spørgsmålene til den nye ghettoliste er mange.

For selvom Gadehavegård i Høje-Taastrup helt er røget af ghettolisten, skal man i området alligevel gennemføre udviklingsplanen, der involverer, at der skal rives et par hundrede boliger ned.

quote Det er vigtigt, at man holder fast i de udviklingsplaner, der er både for Gadehavegård og for andre områder, for at sikre, at man får en reel blandet beboersammensætning der også

Boligminister, Kaare Dybvad (S)

Og mens intet egentlig har ændret sig i Bispeparken, undslap boligområdet at blive kategoriseret som en hård ghetto og røg i stedet helt af listen, da man fandt 22 beboere med en uddannelse fra udlandet.

Boligminister Kaare Dybvad (S) mener, at udviklingen og halveringen af ghettoområder i hovedstaden er et udtryk for, at man er lykkedes med at få flere områder til at skabe en blandet beboersammensætning. 

Hvad er en ghetto?

Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent, og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent opgjort som gennemsnittet over de seneste to år. 

Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år. 

Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe. 

Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. 

Kilde: Boligministeriet

 TV 2 Lorry har stillet følgende spørgsmål til boligministeren.

I Bispeparken i København har man indsamlet uddannelsesbeviser fra udlandet og fået dem godkendt i Danmark – og det betyder så, at boligområdet i år ikke blev en hård ghetto.

Men der er jo ikke noget, der som sådan har ændret sig. Bispeparken er jo det samme boligområde med de samme beboere - nu er de bare ikke på ghettolisten. Antyder det ikke, at der kan være noget galt med de her kriterier?

- Jeg synes, det er enormt positivt, hvis man begynder at spørge: Hvis man har en masse beboere, som har udenlandsk baggrund, hvilke uddannelseskvalifikationer har de egentlig? siger boligministeren og fortsætter:

Bispeparken i København NV.
Bispeparken i København NV.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Ritzau Scanpix

- Det kan jo sagtens være første skridt til, at de måske bruger det til at søge et job eller til noget andet. Jeg synes, der er masser af grund til at rose både FSB og de lokale folk, der er i Bispeparken, for den indsats, som de har gjort.

Men boligområdet har jo ikke ændret sig - det er jo de samme beboere, der er jo ikke sket noget?

- Jo, der er sket en ændring i flere af tallene for Bispeparken i forhold til beskæftigelse, og det er blevet et område, der har en mere blandet beboersammensætning, og man er jo lykkes med at få dokumenteret, hvad det er for nogle uddannelser, folk har, og det tror jeg på kan være med til at sikre, at nogle af dem også kommer ind på arbejdsmarkedet.

Gadehavegård i Høje-Taastrup har været en hård ghetto. I år er de røget af listen. Alligevel skal de gennemføre udviklingsplanen – der skal blandt andet rives et par hundrede boliger ned. Hvorfor skal man det – når boligområdet er ikke længere er en ghetto?

Gadehavegård i Høje-Taastrup med lidt over 2.000 beboere ynder at kalde sig selv for Danmarks smukkeste ghetto.
Gadehavegård i Høje-Taastrup med lidt over 2.000 beboere ynder at kalde sig selv for Danmarks smukkeste ghetto.
Foto: Gadehavegård

- Det er et område, der balancerer lige på kanten af listen, og det er enormt vigtigt, når man laver en langsigtet plan, hvor der er mange penge involveret, og mange folk, der skal flytte ind i området, at man sørger for, at fra nu af og til 2030 arbejder vi efter planen, for at sikre, at det bliver et andet boligområde, som er mere blandet, og hvor der bliver investeret i bygningerne.

Når man kan ryge af ghettolisten, uden at tiltagene i udviklingsplanen er sat i værk, viser det så ikke, at udviklingsplanerne ikke er nødvendige?

- Nej, det viser netop, at det, at man risikerer at skulle lave en udviklingsplan også gør, at man arbejder meget mere aktivt fra kommuner og boligorganisationernes side, før man kommer på listen, med i virkeligheden at skabe en mere blandet beboersammensætning.

- Gadehavegård har jo stået på listen i mange år i træk og haft en skæv beboersammensætning, og det er en god ting, at man laver en udviklingsplan, som skaber et andet Gadehavegård, som sagtens kan blive et nyt og et stolt Gadehavegård, og så skaber man også en blandet beboersammensætning, sådan så de børn, der vokser op der, får de samme muligheder som alle andre børn på Vestegnen.

Nøjsomhed i Helsingør er også på årets ghettoliste.
Nøjsomhed i Helsingør er også på årets ghettoliste.
Foto: Niels Knuth Winterfeldt / TV 2 Lorry

Mange kan nok godt forstå, at man skal rive blokke ned i ghettoer, men det her er jo ikke en ghetto mere, så hvorfor kan de ikke få lov til at beholde deres hjem?

- Der er nogle områder, der ligger lige på grænsen, og der tror jeg, at det er vigtigt, at man holder fast i den indsats, der gør, at Gadehavegård også i 2030 kommer til at være ude af listerne.

Disse boligområder i Hovedstaden kategoriseres som værende hårde ghettoer:

Mjølnerparken, København

Tingbjerg/Utterslevhuse, København

Tåstrupgård, Høje-Taastrup

Kilde: Transport- og Boligministeriet

- Hvis man har eksempelvis 39 procent, der er uden for arbejdsmarkedet, så er det jo stadig en meget høj procentdel sammenlignet med resten af samfundet, selvom man er under det kriterium, der er på listerne, siger boligministeren og fortsætter:

- Det er vigtigt, at man holder fast i de udviklingsplaner, der er både for Gadehavegård og for andre områder, for at sikre, at man får en reel blandet beboersammensætning der også, afslutter Kaare Dybvad.

Bispeparken i København NV har allerede figureret på ghettolisten i 2016, 2017, 2018 og 2019, og derfor er der i år meget på spil for boligområdet og dets beboere.  Det er nemlig således, at hvis et boligområde i 2020 kommer på ghettolisten for femte gang i træk, bliver det automatisk en hård ghetto.
Bispeparken i København NV har allerede figureret på ghettolisten i 2016, 2017, 2018 og 2019, og derfor er der i år meget på spil for boligområdet og dets beboere. Det er nemlig således, at hvis et boligområde i 2020 kommer på ghettolisten for femte gang i træk, bliver det automatisk en hård ghetto.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

På landsplan er 15 boligområder i år på ghettolisten. Fem af områderne er placeret i hovedstadsområdet: tre i København, og en i Høje-Taastrup og Helsingør hver især.

Det drejer sig om Aldersrogade, Mjølnerparken og Tingbjerg/Utterslevhuse i København, Tåstrupgård i Høje-Taastrup og Nøjsomhed/Sydvej i Helsingør.

Det er 11. gang, at ghettolisten udkommer. Det erklærede mål er, at der ikke skal være såkaldte ghettoer i Danmark i 2030.

Det vigtigste kriterium for, at et boligområde kan kaldes en ghetto, er, at der skal være tale om et boligområde med over 1.000 beboere, hvor over halvdelen har ikke-vestlig baggrund.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik