Tre unge mænd er dræbt i bilulykke

Politiet formoder, at de unge har kørt omkring 160 kilometer i timen. En fjerde mand er hårdt kvæstet.

Tre unge mænd er natten til søndag blevet dræbt i en bilulykke på Køgevej ved Tjæreby syd for Roskilde.
En fjerde er indlagt på Rigshospitalets traumecenter og er fortsat i en meget kritisk tilstand.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- I forbindelse med at de glider af vejen, rammer de et træ. Bilen bliver næsten delt i to, og tre af dem bliver slynget ud, mens den sidste sidder fastklemt inde i bilen, siger vagtchef Martin Hockerup til Ritzau.

Video: Dødsulykke ved Roskilde

Ikke alle omkomne er identificeret
To af de omkomne er 18 år. Det samme er den unge mand, der er overført til Rigshospitalet, mens den sidste dræbte endnu er uidentificeret.

- Vi gør selvfølgelig alt for at få ham identificeret, siger Martin Hockerup.

Ulykken skete omkring klokken 03.30. Politiet ved endnu ikke, hvad der er sket forud for ulykken, men har fortsat folk på ulykkesstedet.

Høj hastighed og glat føre
- Bilinspektøren vurderer, at der har været tale om en hastighed ikke under 160 kilometer i timen. Og så har der sandsynligvis været glat på vejen, siger Martin Hockerup.

Politiet har endnu ikke underrettet alle de pårørende.

- Men vi arbejder på højtryk for at finde frem til dem, fortæller Martin Hockerup.

Video: Dødstal nu oppe på 4

Se Lorrys debat om emnet Unge og Trafik:

Interview med nyudklækkede mandlige bilister

Interview med Jesper Sølund, Rådet for Større Trafiksikkerhed

4 politikere diskuterer Trafiksikkerhed i debatprogrammet Meningsmaskinen

Unge bilister står for en trediedel af samtlige trafikulykker og det er særligt unge mænd, det går galt for.

Med den seneste tragiske bilulykke, hvor 4 unge mænd blev dræbt, har Lorry i en række interviews og debatprogram fokuseret på, hvad der skal til for at nedbringe trafikulykker for unge.

Vi vil også meget gerne høre din mening om emnet, du kan blande dig i debatten på vores Facebook-side.


Du finder os på facebook.com/lorry.dk.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik