Tre uger gjorde to års forskel

De har været de fagligt svage, de udfordrede og dem med diagnoser, men på 2 dage blev 95 8.klasses drenge markant bedre til at læse, skrive og stave.

- Det er helt fantastisk, hvad der er sket med de drenge, sådan siger Frans Ørsted Andersen, lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik. Han har netop afsluttet en evaluering af projektet.

I sommers gennemgik 95 drenge et tre ugers forløb på Drengeakademiet. En sommerskole der begyndte kl. 7.00 om morgenen og fortsatte til sen aften.

På programmet stod der læsning, stavning, matematik men også kost, motion, gruppearbejde og holdundervisning.

Og projektet har bestemt givet pote til drengene. Igennem forløbet flyttede drengene sig i gennemsnit to læringsår i stavning og tre læringsår i læsning og matematik.

Ifølge Frans Ørsted Andersen kan projektet få stor betydning for den danske folkeskole.

- Mange af metoderne minder meget om elementerne i den nye skolereform. Så det er helt klart noget, der med succes kan genbruges her, fortæller Frans Ørsted Andersen, lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, til TV2/Lorry.

Se mere i vores udsendelse i aften kl. 19.30.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik