Tre tips til juleferien

Kickstart julen med frækt syngeshow og brug juleferien til at lære om dinosaurerne og hvordan vikingerne fejrede årets mørkeste dage med en lysfest.

Start julen med syngebøsserne 

Varm denne weekend op til juleaften med glimmer og palletter, vinger og glorier, når teater- og vokalgruppen Schwanzen Sänger Knaben synger julen ind. Det er i disse sidste dage op til jul ved at være en fast juletradition, at ”syngebøsserne”, som de kalder sig selv, besøger teatret Mungo Park i Allerød - med deres ikke helt så traditionelle juleshow.

De tre Schwanzen Sänger Knaben synger a cappella – eller som de selv skriver ”oralt uden elektroniske hjælpemidler”. Forvent et humoristisk, saftigt og småfrækt syngeshow, der går lige til kantet - og lidt til.

Hvor og hvornår:
Mungo Park på Fritz Hansensvej 23, 3450 Lillerød. Lørdag og søndag den 22. og 23. fra kl. 20 – ca. 22.
Prisen er 200 kr.

Læs mere her.

Vikingernes solhvervsfest lagde grunden for vores moderne jul
Vikingernes solhvervsfest lagde grunden for vores moderne jul

Juledage på Vikingeskibsmuseet

Brug de mørke dage mellem jul og nytår på et besøg på Vikingeskibsmuset i Roskilde. Her kan du, udover at se de historiefyldte skibe, høre om, hvordan vikingerne fejrede jul, eller Jól som de kaldte deres hedenske lysfest.

Vikingerne fejrede lysets tilbagevenden, så tilbage på året, der var gået, men også frem mod det kommende år. Ligesom ved vikingernes jól er der bål udenfor museet, hvor du som vikingerne kan ønske for fremtiden. Eller skrive dine dårlige vaner eller en dårlig oplevelse ned på et stykke træ og smide dem på bålet og se dem forsvinde op i luften.

Hvor og hvornår:
Vikingeskibsmuseet, Vindeboder 12 4000 Roskilde.

De særlige jule- og nytårsaktiviteter kører d. 26. – 30. december fra kl. 11.00 - 15.00. Den sædvanlige udstillingerne har dog åbent fra 10.00 – 16.00.  

Læs mere her.

Julestemning med dinosaurer på Geologisk Museum

På Geologisk Muserum i København kan du komme med ind i en verden, som ikke mange kender til. Her kan du mellem jul og nytår opleve særudstillingen ”Dinosaurer Familier”. Udover gigantiske dinosaurermodeller kan du få et indblik i, hvordan dinosaurerne var sammen med deres familier. Du kan også høre hyggelige historie om, hvordan dinosaurerne på museet fejrer jul.

Hvis du lige skal have det sidste julehygge med, kan du også lave dit eget dino-julepynt eller farvelægge dit helt eget keramik-julehjerte med flotte dino-motiver i det særlige jule-klippe-klistre-område i dinosaurudstillingen.

Hvor og hvornår:
Geologisk Museum, Øster Voldgade 5-7, København

Torsdag d. 27. dec. til søndag den 30. dec. 2018, kl. 10-16.30. Pris: Voksne 95 kr. og Barn fra 3-16 år og studerende koster 50 kr.   

Læs mere her.

Se med her - og få en masse gode idéer til, hvad du kan lave i juledagene: 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik