Tre mænd anholdt for happy slapping

Overfald på tilsyneladende tilfældig mand blev optaget på mobiltelefon.

Københavns Politi anholdt søndag morgen tre mænd i Istedgade efter et tilfælde af såkaldt happy slapping - et overfald optaget på en mobiltelefon.
- Jeg går ud fra, de har været på druk hele natten. De har i hvert fald en besynderlig adfærd. De ender i en hotellobby på hjørnet af Istedgade og Colbjørnsensgade, hvor de overfalder en, fortæller politiets centrale vagtleder Gunnar Nørager.
Konfrontationen med offeret begyndte udenfor, på Istedgade, og manden søgte derefter tilflugt i hotellobbyen. Men gerningsmændene fulgte efter.
- Den ene af dem har optaget det på sin iPhone. Det er det, vi kalder happy slapping, og det er en skærpende omstændighed, fortæller Gunnar Nørager.
Hvad der ligger bag overfaldet, og hvad der nøjagtigt er foregået, ved politiet endnu ikke. Det skal efterforskningsarbejdet i søndagens løb klarlægge.
- Vi har set optagelsen fra den enes iPhone, og det ser ret voldsomt ud, fortæller Gunnar Nørager.
Politiet vil i løbet af søndagen tage stilling til, om de tre anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

retten i glostrup

56-årig anholdt for omfattende handel og indsmugling af narko

Politibil nat

Politi søger vidner efter teenager blev stukket med kniv i nakken på Nørrebro

Politiet til stede ved Nordsjællands Hospital i Hillerød

Formodet rockerdrabsmand fængslet i fire uger

Risbjergvej Hvidovre

Mand blottede sig for børn i ti år - tip fra lokale fældede ham

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere