Foråret og sommeren byder på tre mærkedage, der i den grad har sat sit aftryk på Danmarkshistorien.
Skærtorsdag er det præcis 80 år siden, at Danmark blev besat af Tyskland.
Den 29. august 1943 ophørte de danske politikere deres samarbejde med den tyske besættelsesmagt, og frihedskampen blev optrappet.
Og efter fem år, hvor vi var underlagt en fremmed magt, følger 75 års-dagen for Danmarks Befrielse i maj.
Disse dage lokker normalt mange mennesker til Mindelunden i Ryparken lidt uden for København.
I år bliver dog en særlig undtagelse.
Højtideligheder ved alle tre mærkedage bliver nemlig ifølge Frihedskampens Mindefond aflyst som konsekvens af coronakrisen og forbuddet mod forsamlinger.
Markeret i stilhed
Torsdag samlede Frihedskampens Mindefond i stedet en lille skare, som lagde kranse i Mindelunden.
- Den danske kultur og den danske historie er meget vigtig, og den blev trådt under fode d. 9. april 1940, siger fondens formand, Christian Eugen-Olsen, om betydningen af dagen.
Markeringen foregik i stilhed og var ikke annonceret på forhånd. Undervejs i markeringen var man dog nødsaget til at sætte en afspærring op for at undgå, at flere forbipasserende sluttede sig til.
Fra 1943-1945 anvendte den tyske besættelsesmagt Mindelunden som henrettelses- og begravelsesplads for danske modstandsfolk.
Efter krigen blev der identificeret 202 grave i området, som alle blev gravet op, så de døde kunne identificeres.
I august 1945 blev kisterne med i alt 106 modstandsfolk kørt gennem København og til Ryparken, hvor de blev genbegravet i Mindelunden. De resterende faldne modstandsfolk blev genbegravet i deres egne sogne.
Mindelunden blev officielt indviet på femårs-dagen for den danske befrielse den 5. maj 1950.
Siden har området været et mindested.
Ifølge Frihedskampens Mindefond er der stadig 40-50 modstandsfolk tilbage, der lever den dag i dag.
