Transportminister vil afprøve batteri-tog på lokalbane i Nordsjælland

Fremtidens togdrift kan være på batterier. Transportministeren vil afprøve tiltaget i Danmark - og testen skal blandt andet ske i Nordsjælland.

Fremtidens togdrift kører på batterier i Nordsjælland. Hvert fald for en tid.

Sådan lyder beslutningen fra Transportminister Benny Engelbrecht (S) og regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S), som sammen med regionsrådsformændene i både Region Sjælland og -Midtjylland har taget initiativ til at afprøve batteritog i Danmark.

Det oplyser Transport- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

Planen er, at batteritoget skal testes på strækningen mellem Hillerød og Helsingør i en begrænset periode.

quote Samlet set tyder meget derfor på, at batteritog kan være en vigtig brik for fremtidens togdrift i Danmark

Benny Engelbrecht, Transport- og Boligminister, Soc.dem.

Leverandørerne af batteritoget vil på skift blive indbudt til prøvekørslen, som skal afholdes i sidste del af 2020 og første halvdel af 2021.

- Batteritog indeholder spændende perspektiver for togdriften i Danmark. Ikke nok med at batteritog kan reducere Danmarks udledning af CO2, det skaber også grundlaget for en bedre trafikbetjening.

- Samlet set tyder meget derfor på, at batteritog kan være en vigtig brik for fremtidens togdrift i Danmark, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Analyse viser økonomisk gevinst på batterier

Aftalen om forsøget med batteritog er indgået, efter Tranport- og Boligministeriet sammen med DSB og Movia har gennemført en analyse af bateritogsdrift i Nordvestsjælland.

Analysen viser nemlig, at at lokalbanestrækningen mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland er velegnet til batteritog, og at en omlægning af driften vil give økonomisk mening fra omkring 2025, hvor der formentlig vil være behov for næste udskiftning af dieseltog.

Efterfølgende er det planen, at batteri-toget skal indsættes mellem København og Kalundborg.

- En afprøvning af batteritog i Danmark vil give de relevante parter en nyttig erfaringsindsamling fra praktisk drift, inden vi potentielt afgiver ordre på batteritog til passagerdrift.

- Det vil samtidig give passagererne mulighed for at prøve batteritog i dagligdagen på de danske skinner. Min forhåbning er, at vi fra midten af 2020’erne vil se batteritog i daglig drift i Danmark, udtaler transportminister Benny Engelbrecht.

Batteritog er i dag indsat i prøvedrift med passagerer i Østrig, ligesom det bliver afprøvet i Tyskland, hvor der også er afgivet ordre på batteritog. Det næste skridt i retning af indførelsen af batteritog vil være at afprøve teknologien i Danmark.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik