Trafikken stjæler tid fra familielivet

Trængslen på de danske veje er så massiv, at danskerne i stigende grad spilder deres tid på transport, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten mandag. Over de næste 20 år vil trafikken på vejene ifølge Infrastrukturkommisionen stige med omkring 70 pct.

Det betyder, at danskerne har udsigt til at
skulle bruge endnu mere tid på transport til og fra arbejde, når
kødannelser tvinger dem til at køre i sneglefart på indfaldsveje
og motorveje især omkring de store byer.

Det forudser
arbejdsgiverorganisationen DI i en ny analyse, der forud for
regeringens fremlæggelse af den nye investeringsplan peger på
behovet for massive investeringer i kollektiv trafik og en
udbygning af vejnettet.

Ifølge DI skal der et trecifret
milliardbeløb til for at dæmme op for den voldsomme vækst i
antallet af biler på vejene og den stadigt heftigere
godstransport.

»Konsekvenserne af utilstrækkelige investeringer i
veje og kollektiv transport er øget kødannelse, som betyder, at
transporttid vil stjæle tid fra folks familieliv eller tvinge
dem til at vælge et job tættere på deres hjem,« siger
chefkonsulent Annette Christensen fra DI Infrastruktur, som står
bag analysen.Transportminister Carina Christensen (K) er enig.

»I
stedet for at holde i kø på motorvejen eller stå og vente på
banegården, kunne mange mennesker bruge deres tid meget bedre,
så det er helt afgørende, at vi får en styrket infrastruktur og
får forbedret vores mobilitet,« siger Carina Christensen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik