Trafikforskere slår alarm over de unge

Kampagner mod høj fart og spirituskørsel preller af på de unge bilister, der fortsat er stærkt overrepræsenteret i ulykkesstatistikkerne. Ifølge en hjerneforsker mangler de unge evnen til at overveje konsekvenserne af deres handlinger, skriver Berlingske.

Efter en grotesk trafikulykke torsdag aften, hvor en ung, påvirket mandlig bilist med stor hastighed og med fatale følger ramte en ti-årig pige i et fodgængerfelt på Frederiksberg, slår færdselsmyndigheder og trafikforskere alarm over unge bilister.
Trods ihærdige anstrengelser for at få især de unge mænd til at overholde fartgrænserne, køre med sele og uden alkohol i blodet er de 18 til 20-årige fortsat dramatisk overrepræsenteret i ulykkesstatistikkerne, stærkt forfulgt af de 21 til 29-årige. Værst står det til for de nyuddannede bilister under 21 år, som har syv gange så stor risiko for at blive involveret i en alvorlig trafikulykke som deres forældre, viser en opgørelse fra Vejdirektoratet. Og det på trods af at antallet af trafikdræbte generelt er faldet markant i de senere år til 272 i 2010.
»De unge bilister tager chancer, mangler erfaring og kører oftere hurtigere end andre trafikanter, specielt hvis de er påvirket af alkohol eller stoffer. Det ved vi fra vores forskning,« siger seniorforsker på DTU-Transport på Danmarks Tekniske Universitet, Inger Marie Bernhoft.
Sjællands Færdselssikkerhedsudvalg un-der Vejdirektoratet har netop gennemanalyseret de seneste fem års ulykkesstatistikker, og resultatet er ifølge projektleder Frank Hagerup skræmmende: Unge mænd i alderen 18 til 24 år udgør 20 procent af alle dræbte og skadede i trafikken, selv om de kun udgør syv procent af befolkningen i Region Sjælland.
»Unge har altid været meget involveret i trafikulykker, men vores tal viser, at de skiller sig voldsommere ud, end vi egentlig troede. De kører for stærkt og undlader at spænde selen. Hver femte unge ulykkesbilist er spirituspåvirket, og på trods af alle kampagnerne er problemet stadig alt for stort,« siger Frank Hagerup til Berlingske.
Fest i bilen lørdag nat
Det er blandt andet lørdag aften og nat, det går galt for de unge bilister, der ligefrem kan finde på at holde fest med alkohol i bilerne, når de sniger sig hjem efter en munter diskoteksaften ad de mindre landeveje, hvor risikoen for at møde politi er minimal, viser erfaringerne fra Region Sjælland.
Der findes ingen entydig forklaring på, hvorfor en forholdsvis stor andel af de unge bilister ikke kører mere samvittighedsfuldt, når de sætter sig bag rattet i en bil. Men ifølge flere studier kan det hænge sammen med, at den menneskelige hjerne først er fuldt udviklet i 25-30-årsalderen. Indtil da mangler de unge evnen til at overveje den fulde konsekvens af deres handlinger, bekræfter institutleder Albert Gjedde fra Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet.
»Unge bilister burde stå i mesterlære og være tvunget til at øve bilkørsel og opdrages til det af deres forældre eller andre voksne og erfarne bilister, inden de fik lov til at køre alene,« siger Albert Gjedde.
Dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik, Jesper Sølund, er enig i, at Danmark i lighed med blandt andet USA og andre lande burde indføre et gradueret kørekort, som kan omfatte træningskørsel med forældre samt kørselsforbud på særlige tidspunkter af døgnet, for eksempel lørdag nat.
»Det er indlysende, at det er den vej, vi skal kigge. Hvis de unges hjerner reagerer på den her måde, nytter det ikke meget med sanktioner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik