Topdanmark risikerer bøde for overvågning

Straffesag i Retten i Helsingør sætter grænse for, hvor langt forsikringsselskab må gå i overvågning af kunder

Forsikringsselskabet Topdanmark risikerer en bøde på 30.000 kroner, når selskabet senere i denne uge skal for retten i en sag om ulovlig overvågning.

Beløbet er, hvad advokaturchef Helle Just Christensen, Nordsjællands Politi, mener, det skal koste selskabet at foretage ulovlig overvågning af en 42-årig kvinde fra Græsted, som selskabet nægter at udbetale erstatning til efter en ulykke.

Ud over bøden til selskabet vil politiet have straffet en række højtstående medarbejdere, der gav ordre til overvågningen, og de medarbejdere, der udførte den, med bøder på henholdsvis 1500 kroner og 1000 kroner hver.

I alt seks personer er ved Retten i Helsingør tiltalt for ulovligt at have overvåget kvinden, mens hun befandt sig på et ikke-offentligt sted.

Retssagen er principiel, fordi den afgør, hvor langt et forsikringsselskab må gå i sager om overvågning af kunder, når det ikke vil anerkende erstatningskrav.

Sagen er rejst af politiet, og ifølge Helle Just Christensen er det simpelthen første gang, at en dansk ret skal tage stilling til, hvor grænsen går for forsikringsselskabers overvågning.
Politiet mener, at Topdanmark har overtrådt straffelovens paragraf 264 a. Det er en paparazzi-paragraf, der beskytter mod fotografering og uberettiget overvågning på steder, der ikke er frit tilgængelige.

- Det er den første sag i Danmark, og derfor har jeg skelet til, hvad der er givet af straf i andre sager, hvor paragraf 264 a på den ene eller den anden måde er overtrådt, siger Helle Just Christensen til Ritzau.

Kvinden blev fotograferet, fordi forsikringsselskabet mener, at hun ikke er syg nok til at få udbetalt erstatning efter en rideulykke.

Kvinden er ikke i stand til at arbejde efter ulykken. Hun er tilkendt erstatning af Arbejdsskadestyrelsen og har fået førtidspension.

Topdanmark mener ikke, at selskabet har overtrådt loven med sin overvågning.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Bagsværd rostadion

Dødsstød til prestigeprojekt? Kommuner trækker stikket til nyt rostadion

Lynetteholmen ny tegning af Lynetteholm, som man forestiller sig, at den øen vil se ud under anlægsfasen.

playEkspert: Lynetteholm stormflodssikrer ikke København

20190208-171140-2-1920x1281we

playKøbenhavnsk V-borgmester kalder regeringens sommerpakke et plaster for hovedstaden

Handicapparkering

Fra juli får du ekstra smæk for at holde her

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere