Tobaksarbejdere får gyldne håndtryk

Medarbejderne på cigaretfabrikken House of Prince får gyldne håndtryk i millionklassen, når fabrikken i 2011 flytter produktionen til et lavtlønsland.

De ansatte på House of Prince er sikret gyldne håndtryk, når cigaretfabrikken i 2011 flytter produktionen til lavtlønslande. Det er nemlig lykkedes tillidsrepræsentanter fra Dansk Metal, Fødevareforbundet NNF og Dansk El-Forbund at forhandle en skelsættende aftale på plads.

Tobaksvirksomheden, der i 2008 blev overtaget af British American Tobacco, punger ifølge Ugebrevet A4 ud med mere end 300 millioner kroner til de godt 500 fyrede ansatte. Tobaksarbejdere, maskinoperatører og elektrikere med lang anciennitet kan regne med en aftrædelsesgodtgørelse i millionklassen.

Jens Larsen, der er tillidsmand for virksomhedens 63 smede, får således et gyldent håndtryk på 1.432.000 kroner, når han i 2011 stopper efter 36 års ansættelse.

Arbejdsmarkedsforsker Carsten Jørgensen, ved Faos på Københavns Universitet, siger til Ugebrevet A4, at han aldrig har hørt om tilsvarende aftrædelsesordninger.

Ud over den økonomiske kompensation tilbydes de afskedigede medarbejdere også rådgivning, efteruddannelse og en række sociale tilbud.

/ritzau/

2010-01-11T05:58:03+0100

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Dita Kaudzite

Tabte mobil i sø under frieri – virkede stadig efter to måneder i vandet

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere