Tivoli vinder igen på karrusellerne

Sidste sommer trak Tivoli suverænt flest gæster til. Men også museer ligger højt på attraktionslisten i 2014.

Hele 4.478.000 gange klikkede tælleapparaterne i Tivoli i 2014 - næsten 300.000 gange flere end året før.

Dermed er Tivoli endnu engang den bedst besøgte attraktion i Danmark, og det med en stigning i antal besøgende, der er langt større, end det andre danske attraktioner oplevede i 2014, skriver VisitDenmark i deres årlige rapport over de mest besøgte attraktioner.

Sidste sommer konkurrerede de danske forlystelser med et ekstra flot sommervejr, og det betyder, at det samlede besøgstal for attraktionerne endte en smule lavere en året før.

I alt tiltrak de 50 mest besøgte attraktioner 23,5 millioner danske og udenlandske gæster, hvilket er 3,4 procent færre end året før.

Nummer to og tre på listen over de mest besøgte attraktioner i 2014 blev henholdsvis Dyrehavbakken og Legoland.

Det er dog ikke kun forlystelser, der lokker folk til.

I top 10 over attraktioner finder man også museet Louisiana, der ligger på en syvendeplads, og med 648.000 gæster har lige lidt flere besøgende end Lalandia i Billund.

- Med både forlystelsesparker, museer, oplevelsescentre og dyreattraktioner i toppen viser attraktionslisten, at Danmark har et utrolig varieret tilbud af topoplevelser inden for en kort geografisk afstand. Det er en kæmpe gave i kampen om at tiltrække flere udenlandske turister, siger Mikkel Thrane, der er kommunikationschef i VisitDenmark.

Ifølge rapporten kan seks attraktioner bryste sig af at være nye i det fineste selskab og blandt de 50 mest besøgte.

De seks nye er MS Museet for Søfart, der med en fremgang på mere end 100 pladser på listen er årets højdespringer, Moesgaard Museum, hvis nye udstillingsbygning åbnede i oktober 2014, Roskilde Domkirke, der er blevet optaget på listen i år samt Orddrupgaard, Designmuseum Danmark og Museet på Koldinghus.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

De Ukendte Danmarksmestre - Pinball

playDanmarksmester i pinball sigter efter at blive verdens bedste

Header sådan så din by ud for 100 år siden

Sådan så din by ud for 100 år siden – se den vilde forandring til i dag

borgring køge vikingeborg

playVerdensarv i Køge? Danmark vil have unikke vikingeborge med på liste

def_thumb,50_percent

playOplev i weekenden: Skoven er den perfekte legeplads - her er to gode lege i det fri

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere