Tips til tidsdsfordriv: Instruer din egen film med legoklodser

Gået kold i de samme lege derhjemme? TV 2 Lorry kommer dig til undsætning med gode bud på nye aktiviteter, der udfordrer både krop og hjerneceller.

01:47

Har dit stuegulv været omdannet til en byggeplads for legoklodser den seneste uges tid, og er fantasien ved at være sluppet op?

Så er du nok langt fra den eneste, der har samme udfordring. Men med lidt nyttig teknologisk hjælp kan du i stedet bruge klodserne som statister i din helt egen film.

Læs også Ny corona-regel i København: Gåtur om søerne bliver ensrettet

Designer Lisa Grue fra København lægger hver dag gode bud på, hvad du kan lave med dine børn i denne coronatid, på sin Instagram-profil. Sammen med sin søn Mika har hun blandt andet lavet en stop-motion-film med legoklodser. Se, hvordan du gør i videoen øverst.

TV 2 Lorrys lørdagsprogram OPLEV, som normalt giver dig et indblik i den kommende tids kulturelle tilbud, udkommer lørdag aften i en særudgave. Hele redaktionen er - som de fleste andre - sendt hjem og har i stedet bedt kreative folk i Lorryland om selv at filme gode bud på kreative indendørsaktiviteter.

Læs også Nu hvor du alligevel går derhjemme: 10 gode råd til haven i marts

Forunderlige papirklip 

Designer Mia-Louise Mailund Smith fra København lever blandt andet af at lave eventyrligt smukke papirklip, som hun sælger fra sin hjemmeside missemai.com. Det kræver en virkelig sirlig hånd at kreere den slags papirklip, men Mia-Louise Mailund Smith har også bud på, hvordan vi andre dødelige kan klippe fine kreationer ud af papir.

00:57

Med inspiration fra designer Mia-Louise Mailund Smith kan du skabe en fin ballerina i papir. 

Luk video

Farverig opmuntring 

Mia Juul Otzen fra Nørrebro er pædagog og mor til fire og har tydeligt set, hvordan bekymringer påvirker børn i denne her tid. Derfor har hun med inspiration fra Italien sat gang i en bølge, hvor børn sætter regnbuer i vinduerne for at minde hinanden om, at #altblivergodtigen. 

01:16 Luk video

Planken på stuegulvet 

Hvis du efterhånden føler dig lidt fladmåset efter at have været indenfor i lang tid, har træningscentret SATS også en løsning på det. På deres hjemmeside har de 60 træningsvideoer, som du kan se gratis, når du har lyst, og derudover har de en række live-trænningshold. 

01:12

Træningscentret SATS har 60 træningsvideoer, som du kan se gratis online. 

Luk video
08:12

Her kan du se hele OPLEV-programmet med inspiration til indendørsaktiviteter. 

Luk video

Har du gode bud på kreative indesysler til næste lørdags program, så send dem endelig til oplev@tv.

Læs også Eksperternes råd: Det kan du bruge de næste 14 dage i corona-krisen på



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik