Tiltalt for at opfinde overfald og forstyrre togdrift

En 36-årig mand, der var ansat i DSB, anmeldte i sommer et overfald i et tog i København, men det var pure opspind, mener politiet.

En DSB-medarbejder, som i begyndelsen af august i år anmeldte et overfald på Københavns Hovedbanegård, er nu blevet tiltalt for falsk anmeldelse.

Mandens anmeldelse fik ifølge anklageskriftet, som Ritzau har fået aktindsigt i, konsekvenser for omkring 100.000 togpassagerer.

Den 36-årige mand, nægter sig skyldig, men er også tiltalt for omfattende forstyrrelse af togdriften samt misbrug af sin stilling som stationsbetjent hos DSB.

DSB-medarbejderen blev ifølge sin egen forklaring overfaldet og truet af to mænd med en pistol, da han var i færd med at klargøre tog.

Han blev fundet bagbundet med tape af to kolleger.

Men manden havde ifølge anklageskriftet bundet sig selv ind omkring livet og benene med gaffatape og sat gaffatape over sine øjne.

I efterforskningen af sagen har politiet testet, om det kan lade sig gøre at binde sig selv med tape på samme måde, som den 36-årige mand blev fundet indbundet. De har konkluderet, at det godt kan lade sig gøre.

Hele episoden er pure opspind, mener anklagemyndigheden, og den 36-årige mand skal nu i retten.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

politi og beredskab ved gård

Politi og helikopter rykker ud til alvorlig ulykke på gård

skunkgartneri herringløse

Tip fra borger førte til beslaglæggelse af skunkgartneri

Politibil 112

Politi sigter 40 personer for at overtræde forsamlingsforbud

politi undersøger skyderi i ishøj

Politi undersøger muligt skyderi ved haveforening

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere