Hos Novo Nordisk Fonden ønsker man at bringe grønnere mad på danskernes tallerkener. Fonden håber derfor, at tilskuddet kan fremskynde udviklingen inden for produktion af plantebaserede fødevarer i Danmark.
- Det skal være mere naturligt for danskerne at bruge det i den mad, de laver til dagligt. Der skal ske en udvikling, så det bliver tilpasset i den måde, danskerne spiser det på, siger Claus Felby, Senior Vice President i Novo Nordisk Fonden.
Plant2Food er en ny samarbejdsplatform, der skal hjælpe forskere og virksomheder med at dele viden omkring udviklingen af plantebaseret fødevareproduktion, uden at nogen parter tager patent på resultaterne.
I lørdags og søndags kunne interesserede borgere tage i Øksnehallen i København til Danmarks første messe for fuldstændig økologisk og plantebaseret mad.
Det kan du se mere til i videoen herunder: