Tillykke! Tune IF er årets Fantastiske Fællesskab

Tune IF har her til aften vundet 50.000 kr. og prisen som årets Fantastiske Fællesskab i Lorryland.

Det var en glad og lettere berørt formand for Tune IF, der her til aften kunne tage i mod 50.000 kroner og prisen som årets Fantastiske Fællesskab.

- Jeg vil bare sige, at det, jeg har oplevet her til aften, det er helt fantastisk. Men vi er fandeme også stolte i Tune og rigtig rigtig glade. Det er fantastisk - vi holder fest i aften, lød det fra Pauli Christensen lige efter vinderen blev udråbt. 

quote Det er fantastisk - vi holder fest i aften!

Pauli Christensen, Formand for Tune IF

Og opbakningen til foreningen er da også imponerende både når det handler om at få folk til at stemme og i det hele taget. Der er nemlig 5600 indbyggere i Tune og de 4555 af dem er medlem af Tune Idræts Forening.

2. pladsen gik til Tårnby Bi og 3. pladsen til Frederikssund Vikingespil.

Prisoverrækkelsen blev sendt direkte i TV 2 Lorrys nyhedsudsendelsen klokken 19.30 fra Frederiksberg.

 

TV2 regionsfinale i november

Tune IF kan nu begynde at varme sine tilhængere op til endnu en runde.

15. oktober åbner en ny afstemning. Her skal vindren fra TV 2 Lorrys sendeområde dyste mod vinderne fra de syv andre TV 2 regioner i landsfinalen.

Landsfinalen afgøres under et stort prisoverrækkelsesshow d. 3. november. Alle TV 2 regioner sender direkte fra showet på Kulturværftet i Helsingør – og det fællesskab som vinder landsfinalen, kan gå hjem med 100.000 kr.

Derfor får Tune IF brug for al den opbakning, de kan få i landsfinalen.

Afstemningen åbner 15. oktober og på tv2lorry.dk/ff kan du, til den tid, se portrætter af alle finalisterne og se, hvordan du stemmer.

Fantastiske Fællesskaber er sat i verden af de otte TV 2 regioner, Lokale og Anlægsfonden og Tuborgfondet. Målet er, at hylde de mange fællesskaber vi har i Danmark, skabe synlighed om de ting vi gør sammen – og ikke mindst inspirere flere til at være med i et fællesskab.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik