Tilliden til lokalpolitiet daler: Betjente er selv frustrerede

I hovedstadsområdet har færre tillid til det lokale politi, og det kommer ikke bag på politiet. "Vi har været hængt helt op", lyder forklaringen.

En ny tryghedsundersøgelse, som Rigspolitiet mandag har frigivet, viser, at tilliden til samtlige politikredse i TV 2 Lorrys område er dalet.

Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 11.000 mennesker, og her svarer færre i 2017, at de har tillid til deres lokale politikreds, både i Nordsjælland, Midt- og Vestsjælland, Københavns Vestegn og København, sammenlignet med 2013.

Generelt er der også færre, der føler sig trygge i de fire politikredse.

Færre ressourcer i lokalpolitiet

I samtlige af de fire politikredses lokalforeninger kommer det ikke bag på bestyrelsen, at undersøgelsen bonner ud til den negative side. De sidste par år har politikredsene nemlig skulle afgive politifolk til både grænsekontrol, terrorbevogtning og bandekriminalitet i København.

- Vi har været voldsomt belastede de seneste par år, og det har været på bekostning af servicen i vores egen politikreds. Vi har været hængt helt op, lyder det fra Lars Jensen, formand for Nordsjællands Politiforening.

quote Politifolk har også været frustrerede over, at de ikke har følt, at de har haft tid til at kunne gøre deres arbejde godt nok.

Annette Nielsen, næstformand i Københavns Politiforening

I de tre andre politikredse genkender de det samme billede og påpeger, at det særligt er gået ud over politiets synlighed i lokalområderne.

- De politifolk, der har været tilbage i vores politikreds, har skulle løbe ekstra strækt, og det har presset hele organisationen og er gået ud over blandt andet politiets synlighed, siger Jørgen Jensen, formand for Københavns Vestegns Politiforening.

Værst ser det ud i Midt- og Vestsjælland

Ifølge undersøgelsen står det værst til med tilliden i Midt- og Vestsjællands Politikreds. Her har færrest borgere i hele Danmark sagt, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det.

Det kommer ikke bag på politikredsformanden, at tilliden er dalende, men han undrer sig over, at den er lavere end i de andre hovedstadspolitikredse.

- Det er svært at sige, hvorfor vi klarer det dårligst. Men vi har i perioder givet op til 15 pct. af vores politifolk væk til andre kredse, og det har virkelig trukket tænder ud, siger Mogens Heggelund, formand for Midt- og Vestsjællands Politiforening.

quote I takt med at bemandingen bliver øget, vil politiet igen blive mere synligt, og det kan være med til at gøre, at flere borgere igen får tillid til lokalpolitiet.

Annette Nielsen, næstformand i Københavns Politiforening

Politifolk er selv frustrerede

Men det er ikke kun borgerne, der er frustrerede og oplever en dalende tillid. Også politibetjentene selv er frustrerede, lyder det fra Annette Nielsen, næstformand i Københavns Politiforening:

- Politifolk har også været frustrerede over, at de ikke har følt, at de har haft tid til at kunne gøre deres arbejde godt nok.

Formændene fra de tre andre politiforeninger oplever det samme i deres politikreds:

- Der er en vis stolthed i at kunne udføre et arbejde ordentligt, og det har vi ikke kunnet gøre. Det er frustrerende, siger formand for Nordsjællands Politiforening.

Der er håb

Men selvom tilliden har været dalende, og de i politiet har været frustrerede over ikke at have haft tid til at kunne gøre deres arbejde godt nok, er der håb. For politikredsene er igen begyndt at øge bemandingen, og det kan være med til at vende billedet, mener de i politiforeningerne.

- I takt med at bemandingen bliver øget, vil politiet igen blive mere synligt, og det kan være med til at gøre, at flere borgere igen får tillid til lokalpolitiet. Det kan også være med til at gøre, at politifolk også selv igen vil opleve, at de får mere tid til at udføre deres opgaver ordentligt, siger næstformanden i Københavns Politiforening.

Det mener formændene fra de andre tre politiforeninger også, men hos Midt- og Vestsjællands Politi mener de ikke, at tilliden stiger, og frustrationen falder, sådan lige med det samme.

- Det kommer til at tage tid. Det skal nok blive bedre med den øgede bemanding, men der vil formentlig gå nogle år, siger formanden for Midt- og Vestsjællands Politiforening.

 

Færre har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de får brug for det. Tallene illustrerer andelen af borgere, der har tillid til lokalpolitiet. Kilde: Rigspolitiets tryghedsundersøgelse, 2018.
Færre har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de får brug for det. Tallene illustrerer andelen af borgere, der har tillid til lokalpolitiet. Kilde: Rigspolitiets tryghedsundersøgelse, 2018.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik