I dag stiger priserne på offentlig transport

DOT annoncerer nye priser for at køre med bus, metro og tog i 2020. Enkelte ture bliver en smule dyrere.

Fra og med i dag er det blevet en lille smule dyrere at foretage udvalgte rejser i bus, tog og metro med pendlerkort og rejsekort.

De offentlige transportselskaber DSB, Movia og Metroselskabet, der sammen opererer under navnet DOT - Din Offentlige Transport, meddelte i slutningen af december, at de som vanlig justerer på priserne for at benytte offentlig transport i 2020.

Ændringerne træder i kraft i dag, søndag den 19. januar.

Mens store dele af priskataloget ikke har ændret sig – eksempelvis priserne på almindelige enkeltbilletter og CityPass – så vil dem med rejsekort og pendlerkort muligvis kunne spore en lille prisstigning på de daglige ture, når månedens budget skal gøres op.

Vi har samlet et overblik over prisstigningerne – og i enkelte tilfælde fald – i tabellerne herunder:

Ser man tilbage på priserne for tidligere år på offentlig transport, så markerer visse prisstigninger et nybrud for DOT’s produkter.

Eksempelvis er det første gang i flere år, at priserne for pendlerkort i zonerne to til seks stiger.

Har du lyst til at gå på opdagelse i, hvor billigt det engang var at køre med offentlig trasport i hovedstadsområdet, så kan du tage et kig på denne side, hvor DOT har samlet den historiske prisudvikling.

I 1979 kostede en enkeltbillet til to zoner eksempelvis kun tre kroner, mens man for 200 kroner kunne ubegrænset med offentlig transport i hele hovedstadsområdet i 30 dage.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik