Tidsrejse: Nu kan du opleve Cityringen på en helt særlig måde

TV 2 Lorry inviterer dig til at se vores tidsrejse gennem metroens historie med virtual reality briller på på søndag.

Søndag åbner Cityringen i København.

Men ud over at køre i ring kan du også komme med TV 2 Lorry tilbage i tiden med virtual reality-briller på.

I samarbejde med en gruppe studerende fra KEA, Københavns Erhvervsakademi, har vi produceret to film, der tager dig med tilbage til begyndelsen af metro-byggeriet og på en rejse frem mod i dag.

Læs også Kom med tilbage i tiden: Da København fik sin metro

 - TV 2 Lorry prøver nye teknologier af, fordi det på sigt kan blive helt normalt at se historier igennem en virtual reality-brille, siger Christophe Kolbeck, redaktør for design og grafik på TV 2 Lorry.

Du kan selv se vores videoer med virtual reality-briller på på søndag fra 12.00-16.00 i Axel Møllers Have på Frederiksberg.

Og bare rolig - du behøver ikke medbringe dine egne virtual reality-briller.

Her kan du få et smugkig på videoerne - men det er ikke det samme, når man ikke har virtual reality-briller på.

 



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik