Tidligere kræftsyge Ida: Pas på os, der er ekstra udsatte for coronavirus

I et opslag på Facebook beder Ida Holst sine medmennesker om at passe på den gruppe af mennesker, der er særligt udsatte for coronavirussen.

Coronavirussen er over Danmark, og det har resulteret i, at 15 danskere er registreret smittet med virussen.

Det har fået Ida Holst til tasterne. Hun har lavet et facebook-opslag, der har et budskab om, at det ikke er nok at passe på sig selv, når virussen er over os - det handler også om at passe på sine medmennesker.

Ida Holst har selv været ramt af brystkræft. Det resulterede i 12 kemobehandlinger og 25 strålebehandlinger. Hun er bosat i Hillerød, hvor hun også på Hillerød Hospital fik kemobehandling.

quote Hvis jeg havde fået coronavirus, mens jeg havde været i behandling, så kunne jeg have været død.

Ida Holst 

De tre første kemobehandlinger, som Ida Holst fik, var så voldsomme, at hendes immunforsvar blev slået helt i bund. Og det er lige præcis kræftsyge, der er en større risiko for, at man får en alvorlig infektion, hvis de bliver smittet med coronavirussen, da deres immunforsvar er dårligere.

Heldigvis er Ida Holst så godt som rask nu, men frygten sidder stadig i hende. Det er især frygten for, hvad der var blevet af hende, hvis hun havde fået kemobehandling nu, hvor coronavirussen så småt får sit tag i Danmark.

Ida Holst skriver selv i sit facebook-opslag, at hvis hun havde været i kemobehandling i dag, så ville hun have været meget, meget bange.

- Jeg tænkte, at jeg selv var i samme situation for et halvt år siden, fordi jeg fik de her skrappe kemokurer. Hvis jeg havde fået coronavirus, hvor jeg havde været i behandling, så kunne jeg have været død, fortæller Ida Holst til TV 2 Lorry. 

Ida Holst mistede sit hår, da hun var igennem kemobehandling.
Ida Holst mistede sit hår, da hun var igennem kemobehandling.
Foto: Ida Holst

En virus der bliver

Afdelingslæge på Statens Serum Institut, Peter Henrik Andersen, fortæller til TV 2 Lorry, at en stor opgørelse, der er to år gammel og fra Kina, er deres rettesnor i forhold til coronavirussen, og hvem der særligt er i risikozonen.

Han oplyser, at dem der særligt er i øget risiko for alvorlige forløb med virussen, er folk, der har en sygdomme, såsom kræft-, lunge- og hjertekarsygdomme.

Dog mener Peter Henrik Andersen, at det kan være svært at gøre noget ekstra end at følge Sundhedsstyrelsen gode råd for at undgå virussen, når man er kronisk syg.

- Jeg har umiddelbart svært ved at se, hvad de kroniske syge skal gøre ekstra, fordi man kan jo ikke holde op med at leve. Man kan jo ikke isolere sig derhjemme, siger han.

Han tilføjer også, at coronavirussen kan blive en fast del af de infektioner, som vi allerede kender til i Danmark. 

- Og man kan sige, der er også en række andre infektioner, som immunsvækkede helst skal undgå at få, så coronavirussen er bare én blandt flere andre infektioner, fortæller Peter Henrik Andersen.

Vi har alle et ansvar

Ida Holst oplever, at der kun er fokus på dem, der ikke skal være bange for at blive smittet. Hun ville ønske, at der blev sat mere fokus på dem, der er i risikogruppen for at blive smittet.

Da hun selv var i kemobehandling, oplevede hun to gange at blive indlagt med ganske almindelig feber, hvor lægerne fortalte hende, at det ikke var ufarligt. Hendes immunforsvar var nærmest ikke eksisterende. Det er især derfor, at hun laver et opråb til de, der er friske nu, da de skal passe på de syge ved at følge Sundhedsstyrelsens hygiejne råd.

- For dem, der er i meget skrap kemobehandling lige nu, så kan det her være dødsensfarligt. De syge går jo rundt blandt os, og de kan have alle aldre. Man kan ikke nødvendigvis se på folk, om de er syge eller ej. Det er et vigtigt budskab, fortæller hun.

Den røde kemobehandling er så skrap, at den gør, at patienten ofte mister håret. Den er samtidig så skrap, at den kører ens immunforsvar helt i bund, og derfor får patienten den kun én gang, og så skal man vente tre uger, før man kan få næste behandling. 
Den røde kemobehandling er så skrap, at den gør, at patienten ofte mister håret. Den er samtidig så skrap, at den kører ens immunforsvar helt i bund, og derfor får patienten den kun én gang, og så skal man vente tre uger, før man kan få næste behandling. 
Foto: Ida Holst

De basale råd man skal følge

Det gælder for alle om at holde god hygiejne, så man ikke kommer til at viderefører smitten, oplyser Peter Henrik Andersen.

Samtidig handler det også om, hvad man selv gør for ikke at blive smittet. Han fortæller videre, at det er de basale hygiejniske råd omkring at have god håndhygiejne, undgå kontakt med syge og hvis man skal hoste, så gør det i ærmet og ikke i hænderne.

- Det er selvfølgelig ekstra vigtigt, hvis man har forbindelse til nogle, der har et svækket immunforsvar, at man overholder de basale råd, fortæller han.

Peter Henrik Andersen fortæller, at vores samfund selvfølgelig ikke skal gå helt i stå, men det er klart, at dem der måtte være syge, udover banal sygdom, bør blive undersøgt for at se, hvad de fejler, så de kan handle ud fra det.

Han tror, at der i løbet af kort tid vil være mulighed for at blive testet for virussen hos sin egen praktiserende læge.

Vigtigt budskab at dele

Hun understreger også, at budskabet ikke er ment, så man skal gå i panik, men bare tag virussen alvorlig.

- Tænk på dem, der skal til kemobehandling i næste uge, dem møder du måske i metroen, på cyklen eller i køen i dit daglige supermarked. De kan have en kronisk sygdom, uden du ved det. Det er derfor vigtigt, at du overholder de hygiejniske råd, som Sundhedsstyrelsen har været ude med, siger hun.

Ida Holst er ikke nervøs for sit eget helbred længere, men hendes tanker går til de kroniske syge, der nu sidder med frygten for at blive smittet med coronavirussen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik