- I morges havde jeg svært ved at komme op.
Ordene kommer fra Olav Klareskov Ottosen.
Han går i 1.g. på Roskilde Gymnasium, og han har ofte svært ved at komme ud af fjerene og møde klokken 08.00 om morgenen.
Onsdag skippede han eksempelvis dagens første undervisningsmodul.
- Jeg skal vågne klokken 06.30, og det, synes jeg, er svært. Jeg kommer op de fleste morgener, men det sker nogle gange, at jeg ikke kan, siger Olav Klareskov Ottosen til TV 2 Lorry.
Han mener, at senere mødetider ville give god mening.
- Jeg tror, vi ville kunne koncentrere os bedre. Jeg tror, der ville være mere fokus på undervisningen, siger Olav Klareskov Ottosen.
Der er mange i min klasse, der kommer sent i seng og kommer sent op, så jeg tror, at klassen er præget af træthed om morgenen
Det er dog ikke kun Olav Klareskov Ottosen, der har svært ved at komme op om morgenen, når mødetiden er klokken 08.00.
Eleverne i 3.g. på Roskilde Gymnasium synes også, at tidlige mødetider er en udfordring. Det fortæller 3.g.-eleven Camille Wils.
- Der er mange i min klasse, der kommer sent i seng og kommer sent op, så jeg tror, at klassen er præget af træthed om morgenen - også fra min side, siger hun til TV 2 Lorry.
Hun mener dog, at en senere mødetid kan blive problematisk med henblik på at kunne nå fritidsaktiviteter, sport og lektier.
- Jeg vil hellere have fri klokken 15.10 end 16.10, for hvis undervisningen bliver til sent ud på eftermiddagen, så mister man også koncentrationen - også hvis man skal hjem at lave lektier, siger Camille Wils.
Unge er ikke bygget til at stå tidligt op
Unge menneskers hjerner ændrer sig nemlig så meget i puberteten, at de slet ikke er bygget til at gå tidligt i seng og stå tidligt op. Det forklarer Birgitte Rahbek Kornum, der er søvnforsker på Københavns Universitet.
- Vi har jo alle sammen et indre ur, som regulerer, hvornår det er tid til at sove, og hvornår det er tid til at være vågen. Og hos de unge mennesker er det simpelthen forskudt, så det er senere, end når man er voksen, forklarer Birgitte Rahbek Kornum.
Netop den videnskabelig forklaring har da også fået flere kommuner til at overveje, om folkeelever i de ældste klasser skal have lov at møde senere for at give bedre trivsel og indlæring.
Som forsøg har Islev Skole i Rødovre i tre år udskudt mødetiden til klokken 09.00. Folkeskolelærer Thomas Broe Sørensen, der arbejder på skolen, mener, at der er fordele ved den sene mødetid.
- Jeg synes tydeligt, at jeg kan mærke, at de elever, der førhen var meget døde i sværen om morgenen, de er mere på, siger Thomas Broe Sørensen.
Bliver svært at indføre på gymnasier
På skolen i Rødovre har man ændret på frikvarterernes længde og lidt på undervisningsformen, for at eleverne ikke skal have senere fri. Men det kan blive en udfordring i gymnasieverdenen.
Det mener Henrik Nerves, der er formand for Danske Gymnasier.
- Jeg tror, det bliver svært. Jeg kan godt forstå den gode intention, men det er sådan, at der er et minimumstal på, hvor mange timer, man skal have i gymnasiet, og derfor er man også nødt til at være der længere, hvis man møder senere, siger Henrik Nerves.
I første omgang vil gymnasierne lade folkeskolen om at eksperimentere med mødetider, men de lader dog en lille dør stå på klem.
- Hvis man laver et stort forsøg i folkeskolen, og at det rent faktisk viser nogle positive resultater, så vil vi selvfølgelig se på det, og også se på, hvordan man indretter gymnasiet, siger Henrik Nerves.
