Thorning kan lukke sin egen datters skole

Privatskolen, som Helle Thorning-Schmidts datter begynder på, tager imod så få tosprogede elever, at den kan risikere at lukke, hvis hun kommer til magten.

Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, datter begynder i august på Ingrid Jespersens gymnasieskole. Men kommer Thorning til magten efter næste valg, kan selvsamme privatskole risikere at lukke, skriver B.T.

Helle Thorning-Schmidt vil nemlig fjerne statsstøtten til privatskoler, der ikke vil deltage i integration af unge med indvandrerbaggrund. På Ingrid Jespersens gymnasieskole har kun én procent af eleverne anden etnisk baggrund end dansk.

Gennemsnittet på alle københavnske skoler er til sammenligning over 30 procent.

Privatskolens ledelse har også afvist at tage imod tosprogede elever i et stort kommunalt projekt, der ellers havde til hensigt at sprede de svageste børn med anden etnisk baggrund.

- Da det kom til stykket, og vi spurgte, om de kunne finde plads til tosprogede, var de ikke med, siger Søren Hegnby, tidligere integrationschef i Københavns kommune, til B.T.

I 2007 kunne Helle Thorning-Schmidt ellers bekendtgøre i Dagbladet Information:

- Privatskoler skal simpelt hen miste det offentlige tilskud, hvis de ikke vil medvirke til integration.

/ritzau/

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere