Thorning iscenesatte Sass' afgang

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har været langt tættere på beslutningen om, at Henrik Sass Larsen ikke kunne blive minister, end det hidtil har fremgået.

Ekstra Bladet skriver søndag, at Henrik Sass Larsen holdt et hemmeligt møde med Helle Thorning-Schmidts spindoktor Noa Redington dagen før, at offentligheden fik den opsigtsvækkende nyhed om, at Socialdemokraternes næstkommanderende ikke blev en del af ministerholdet.
      Det sætter Helle Thorning-Schmidts forklaringer i sagen under pres.
      Kort efter, at Henrik Sass Larsen smed en bombe i dansk politik og fortalte, at han trak sig som ministeremne, udtalte Helle Thorning-Schmidt to ting:
      Henrik Sass Larsen havde truffet beslutningen selv.
      Og Henrik Sass Larsen orienterede Helle Thorning-Schmidt om sin beslutning med et telefonopkald om morgenen torsdag den 29. september.
      Dette opkald kan ikke være kommet bag på Helle Thorning-Schmidt, som på det tidspunkt var kongelig undersøger.
      Henrik Sass Larsens afgang var nemlig sat i scene af Socialdemokraternes fremmeste spindoktor allerede inden, at Sass Larsen ringede til Thorning torsdag morgen.
      Ekstra Bladet erfarer, at Henrik Sass Larsen sent onsdag aften var til møde hos Noa Redington, som er Helle Thorning-Schmidts spindoktor og nærmeste rådgiver. Mødet foregik på Redingtons private bopæl, en lejlighed på Østerbro i København.
      Dette er blevet bekræftet af flere kilder.
      Ekstra Bladet erfarer videre, at debatten hjemme hos Redington blandt andet handlede om, hvordan offentligheden skulle få at vide, at Henrik Sass Larsen ikke kunne blive minister. Thornings spindoktor var altså på dette tidspunkt klar over, at Sass ikke ville blive en del af regeringen.
      Noa Redington har ikke nogen kommentarer til oplysningerne. Henrik Sass Larsen henviser til den redegørelse, han tidligere har offentliggjort om forløbet.
      - Jeg har fremlagt et notat om hændelsesforløbet for godt en måned siden. Jeg har ikke noget at føje til , siger Sass til Ekstra Bladet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik