6. juni 1988 ringmærkede Erik Hansen fra Kornerup en nyudklækket fjordterne på Ringøen ved Roskilde. Fuglen blev i foråret 2009 fanget i Senegal omkring 5.200 kilometer fra Roskilde og har ifølge Erik Hansen formentlig været på vej fra Sydafrika mod nord.
Med sin fremskredne alder er Ringø-ternen det hidtil ældste, kendte eksemplar af slagsen. De ynglende fjordterner i Roskilde Fjord er i snit seks år - og de færreste bliver ti år. Den hidtil ældste, danske fjordterne blev ringmærket på Eskilsø - også i Roskilde Fjord - og blev 19 år gammel fundet ved Knudshoved på Fyn.