Telefonkoks afslører Stein Baggers bedrag

Hidtil hemmeligholdte dokumenter, som dagbladet Børsen er i besiddelse af, viser, at det stort anlagte fupnummer, som eksdirektør i IT Factory og nu bedragerisigtede Stein Bagger har arbejdet på i årevis, først og fremmest blev afsløret efter en telekonference i sidste uge, der ender i rod. Det skriver Børsen fredag.

Dagbladet Børsen vælger i dag at bringe uddrag af den
mailkorrespondance, der over et par dage kører mellem Stein
Bagger, hans hidtil hemmeligholdte makker og konsulent for IT
Factory Allan Vestergard og en »falsk« kommunikationsrådgiver
Erik Ove, og som kulminerer i en telekonference torsdag
eftermiddag. Deltagerne på telekonferencen kommer aldrig i
forbindelse og dermed får Allan Vestergaard, der om mandagen er
blevet voldsomt overfaldet af to ukendte gerningsmænd, mere
eller mindre ved et »uheld« kontakt med den rigtige pr-mand for
IT Factory og storaktionær JMI Invest, Erik Ove. På den måde
kommer han uvidende til at afsløre den første store flig af det,
der foreløbig anses som Stein Baggers gigantiske svindelnummer.
Få timer efter forsvinder Stein Bagger fra sin kone og sine
forretningsforbindelser i Dubai.Dagbladet Børsen ligger inde med
mailkorrespondance, dateret fra tirsdag til torsdag i sidste
uge, der er sendt rundt mellem Stein Bagger, den »falske« Erik
Ove, Allan Vestergaard og endnu en person, som Børsen angiver
som Allan Vestergaards kommunikationsrådgiver. Af mailene
fremgår det, at en telekonference mellem Erik Ove og Allan
Vestergaard skulle finde sted kl. 14.15 sidste torsdag. På mødet
skal Erik Ove og Allan Vestergaard gennemgå en pressemeddelelse,
der skal sendes ud fredag i forbindelse med, at Allan
Vestergaard og Stein Bagger, der er medejere af IT Factory
gennem Agios United, skal købe den anden storaktionær JMI Invest
ud, skriver Børsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik