Teenage-røvere knuste montrer i guldsmed

Guldsmed i Værløse udsat for røveri af bevæbnede røvere, der smadrede montrer med økse og stak af med smykker.

En guldsmed i Bymidten 20 i Værløse blev lørdag eftermiddag udsat for røveri, da to røvere indfandt sig med et oversavet jagtgevær og en økse.
En tredje gerningsmand holdt vagt ved bagindgangen.
- Da de kommer ind, forskanser indehaveren sig hurtigt i et baglokale, og han kan fra sit skjul høre, hvordan de med øksen smadrede montrer i forretningen, siger vagtchef Carsten Spliid ved Nordsjællands Politi.
Smykkerne stak røverne i en medbragt taske, før de tog flugten til fods.
- Vi har kun et sparsom signalement af dem. De beskrives som unge i alderen 15-18 år og iklædt sorte og grå hættetrøjer, siger vagtchefen.
Vidner fulgte efter røverne og alarmerede politiet, men foreløbig er det lykkedes trioen at fordufte med et endnu uopgjort udbytte.
Røveriet fandt sted kort før klokken 13.30 lørdag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik