Taxaselskaber afviser klimavenlig kørsel

Store, osende, dieselslugende taxaer bliver ved med at køre rundt i København, selv om virksomheder står på i kø for at lave særaftaler om klimavenlig taxakørsel, skriver Børsen Klima.

Forsikringsselskabet Codan har i flere måneder jagtet en aftale
om grøn taxakørsel i København, men taxaselskaberne siger nej.
Også bl.a Dong Energy, Københavns Kommune og flere ministerier
har forgæves forsøgt at få grønne taxaer til at køre rundt med
de ansatte.
»Vi er forundrede over, at man ikke kan få en grøn taxa i
København. Jeg er ikke i tvivl om, at efterspørgslen er der, men
vi oplever, at der ikke sker nogen nytænkning på området,« siger
Jeanette Fangel Løgstrup, kommunikationsdirektør i Codan, til
Børsen Klima.I Sverige har Codans svenske datterselskab
Trygg-Hansa indgået en aftale med Taxi Stockholm, der sender
klimavenlige taxaer på biobrændstof eller elektricitet til 90
pct. af alle kørsler.
I København er der ikke infrastruktur til at køre på el eller
biobrændstoffer. Derfor har Codan forsøgt at få en aftale om
taxaer, der kører ekstra langt på literen.»Vi vil gerne have
taxaer, som er A-klassebiler, men det vil taxaselskaberne ikke
tilbyde. Det er et uheldigt signal for København som værtsby for
FN's klimatopmøde senere i år,« siger Jeanette Fangel Løgstrup
til Børsen Klima.Så nu må forsikringsselskabet finde andre
løsninger til at begrænse Codans negative påvirkning af miljø og
klima i forbindelse med koncernens CSR-arbejde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik