Taxapirater får kamp til stregen

En målrettet indsats for at komme pirattaxaer i forbindelse med Roskilde Festival til livs ser ud til at have dæmpet de ulovlige kørsler mærkbart. Det er i hvert fald vurderingen fra formanden for Taxa Selandias lokale afdeling Roskilde Taxa, skriver DAGBLADET Roskilde.

- Vi har fået det dæmpet i år. De havde ellers lagt op til, at det skulle være vokset igen i år. Men det er lykkedes os at smadre det system, og det er vi meget tilfredse med i Roskilde Taxa. Det vil også give noget næste år, lyder det fra Niels Kruse.

Taxaselskabet har arbejdet tæt sammen med politi og Skat i bestræbelserne på at få pirattaxaerne fjernet var bybilledet. Men selskabet har også selv taget offensive skridt ved blandt andet at hænge plakater op omkring Roskilde Station, hvor man fortæller festivalgæsterne om farer og ulemper ved pirattaxaer.

»Det er ulovligt, ingen forsikring ved uheld, risiko for overfald, for dyrt,« lyder budskabet på plakaterne, der blev sat op et stykke tid inde i festivalen med både dansk og engelsk tekst.

Næste år vil man ifølge Niels Kruse sætte plakaterne op allerede inden festivalen.

- Vi vil oplyse festivalgængerne om, hvad der kan ske, hvis de kører med sådan en pirattaxa, siger Niels Kruse, der beskriver den typiske pirattaxa som en meget gammel varevogn på udenlandske plader, der bliver kørt af østeuropæere eller romaer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik