Taske med tøj skabte togkaos ved Valby Station.

Mistænkelig taske på Valby Station viste sig at indeholde tøj. Politiet har afblæst alarmen. Københavns Politi har sidst på eftermiddagen søndag ophævet en afspærring af Valby Station. Stationen på blev lukket ned, da der indløb en anmeldelse om en mistænkelig taske.

- Bomberydderne har åbnet tasken, og den viste sig at indeholde tøj, fortæller Jens Kristiansen, der er vagtchef hos Københavns Politi.

I forbindelse med politiet og bomberyddernes arbejde på stationen blev togdriften forbi stationen indstillet.

Det kom til at berøre S-tog-linjerne B og C, som ikke kunne køre på strækningen forbi Valby Station.

Intercitytog og regionaltog blev - bortset fra de tog, som normalt standser i Valby - ikke berørt af situationen, da de blev ledt uden om Valby Station via et spor, der normalt er beregnet til godstog.

- Nu har vi åbnet op derude igen, så togene kan komme til at køre normalt, fortæller Jens Kristiansen.

Valby Station, der er et knudepunkt for trafikken ud og ind af København i vestlig retning, var afspærret i knap to timer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik