Tank ikke ved motorvejen - og seks andre sparetips til din benzin- og dieselbil

Som følge af krisen i Ukraine stiger priserne på benzin og diesel støt. FDM giver dig her de syv bedste råd til at lette dit brændstofbudget.

Det er dyrt at tanke bilen op for tiden.

Priserne på benzin og diesel stiger og stiger, og det kan presse privatøkonomien for alle de mennesker, der af den ene eller anden årsag bruger deres bil til hverdag.

De stigende brændstofpriser sker som følge af generelt øgede priser på råolie. Dertil kommer krigen i Ukraine, der også har fået forbrugerpriserne på fossile brændsler til at accelerere yderligere.

Da Rusland invaderede Ukraine for 15 dage siden, var prisen på én liter benzin 13,5 kroner. 
Torsdag er prisen steget til omkring 16 kroner.

- Bare det, at prisen på benzin er steget, kan hurtigt betyde 5.000 kroner ekstra om året for en helt almindelig familie, siger forbrugerøkonom hos FDM, Ilyas Dogru til TV 2 Lorry.

Han giver dig her de bedste råd til at spare penge på brændstof. Uanset om du kører på benzin eller diesel. 

Her de bedste råd til at spare penge på brændstof

1

Vælg tankstationer tæt på hinanden

2

Lad være med at tanke ved motorvejen

3

Gå efter ubemandede tankstationer

4

Kør ikke mere end 2,5 kilometer for billigere benzin

5

Økonomisk kørsel - sådan kører du længere på literen

6

Anskaf dig et rabatkort

7

Overvej om turen er nødvendig