Sygeplejerskers strejke kan ramme 48 afdelinger i hovedstadsområdet: Se hvor her

Dansk Sygeplejeråd har varslet strejke, efter at medlemmerne har stemt nej til den nye overenskomstaftale. Se her, hvilke 48 afdelinger i Lorryland, der kan blive ramt.

Dansk Sygeplejeråd (DSR), der repræsenterer en stor del af sygeplejerskerne, har torsdag besluttet at varsle strejke for ti procent af medlemmerne ansat i kommuner og regioner.

Hvis det ender med en strejke, bliver 48 afdelinger i hovedstadsområdet ramt, og det gælder alt fra fertilitetsklinikker, neurologi og patienthoteller.

quote Der vil altid være grunde til, at vi ikke kan gå i konflikt, fordi det kan gå ud over patienter og borgere

Kristina Helen Robins, kredsformand DSR Hovedstaden

Det fremgår af et dokument fra DSR, som TV 2 Lorry har set.

Gennem denne artikel kan du løbende danne dig et overblik over, hvilke afdelinger på de forskellige hospitaler i TV 2 Lorrys sendeområde, der bliver ramt.

Amager og Hvidovre Hospital - på disse afdelinger kan sygeplejerskerne ende i strejke

Strejken er varslet, efter at et lille flertal af DSRs medlemmer tidligere har stemt nej til den nye overenskomstaftale, hvor der især hersker stor utilfredshed med lønnen.

Medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd stemte den 25. marts ved en urafstemning nej til resultatet af OK21-forhandlingerne.

Den overenskomstaftale, som et flertal af DSRs medlemmer stemte nej til, indebærer lønstigninger på lige over fem procent.

Strejken er planlagt til at begynde natten mellem torsdag 20. maj og fredag 21. maj.

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - på disse afdelinger kan sygeplejerskerne ende i strejke

Inden da er der dog mulighed for, at parterne finder en løsning, og at der ikke bliver behov for at strejke, når parterne skal mødes og forsøge at rede trådene ud og nå til enighed om en aftale.

Det er da også håbet og forventningen, at arbejdsgiverne bøjer sig for den varslede strejke, før man når så langt. Det siger kredsformand i DSR Hovedstaden, Kristina Helen Robins, til TV 2 Lorry:

- Det er da mit klare håb og forventning, ja, for arbejdsgiverne har jo også et problem her, hvis vi går i konflikt.

- Jeg forventer, at arbejdsgiverne lever op til det ansvar, de har, og det er, at de giver sygeplejerskerne en løn, der gør, at de vil blive ved med at arbejde i sundhedsvæsnet, lyder det fra formanden.

Herlev og Gentofte Hospital - på disse afdelinger kan sygeplejerskerne ende i strejke

Det er ikke til at overse, at en pandemi har haft et godt tag i landet længe. Derfor spørger TV 2 Lorry, om DSR har haft med i tankerne, at hospitalerne er under et ekstra pres fra coronavirus for tiden, da de besluttede at varsle strejke.

Pandemi eller ej - der findes aldrig et godt tidspunkt for sygeplejersker og sundhedspersonale at strejke, lyder svaret:

- Det er klart, at vi har overvejet, at vi står i en pandemi-situation, men der er aldrig et tidspunkt, der er god timing for sygeplejersker. Der vil altid være grunde til, at vi ikke kan gå i konflikt, fordi det kan gå ud over patienter og borgere, uddyber Kristina Helen Robins:

- Det fortæller noget om vigtigheden af vores funktion. Vi kan ikke undværes, og det er det eneste kampskridt, vi har: At varsle en konflikt, siger hun desuden - og understreger, at alle livsvigtige funktioner vil blive varetaget i strejkeperioden.

Rigshospitalet - på disse afdelinger kan sygeplejerskerne ende i strejke

Listen, som TV 2 Lorry præsenterer i denne artikel, er da også udarbejdet efter mange overvejelser fra DSRs side:

- Det er ud fra strategiske og politiske overvejelser i samarbejde med vores tillidsrepræsentanter, at vi har set på, hvor vi får størst effekt af en konflikt. Vi har valgt steder med et stort antal medlemmer, hvor vi også har tillidsfolk, siger Kristina Helen Robins.

Kredsformanden understreger, at selvom hun forventer, at man finder en løsning, så det ikke er nødvendigt at strejke, så kommer konflikten til at fortsætte, hvis det ikke lykkes:

- Konflikten kører, indtil vi kan presse arbejdsgiverne til en løsning, lyder det.

Nordsjællands Hospital - på disse afdelinger kan sygeplejerskerne ende i strejke

Historien her er lavet i samarbejde med TV 2 Østjylland, der også kan vise listen over, hvilke afdelinger der rammes i Østjylland.

Fra DSR lyder det, at der kan ske ændringer i listen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sundhed

fedme

Forskere mener at have knækket koden til at holde vægttabet

colourbox

Flere kvinder får udskudt brystkræftscreening - puklen vokser med 1.000 kvinder om måneden

20160518-144516-2-1920x1281we

Op til 11 måneders ventetid i hovedstadsområdet - nu vil partier sætte ind over for "meget stor ulighed"

20210311-133301-L-1920x1277we

Sygeplejerskers strejke kan ramme 48 afdelinger i hovedstadsområdet: Se hvor her

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere