Syg blev hånet af ambulance-redder

22-årige Christina Vibeke Nielsen tør i dag ikke ringe efter hjælp på 112, hvis hun bliver alvorligt syg.

Denne frygt er opstået efter en meget dårlig oplevelse med Roskilde Brandvæsen for få måneder siden, hvor hun både blev kaldt sinke og skældt ud, fordi hun havde ringet 112, skriver DAGBLADET Roskilde.
Det skete en aften, hvor Christina var så syg, at hun kastede blod op og havde meget blod i afføringen, hvilket fik en hjemmesygeplejerske til på opfordring af en vagtlæge at ringe 112.
Ambulancen og to reddere kom og hentede hende, men det udviklede sig ubehageligt. Både hun og hendes veninde blev af den ene redder kaldt sinker, og det bofællesskab for udviklingshæmmede, de to bor i, blev kaldt »sinkeområde«. Efterfølgende fik hun så også at vide, at hun ikke var syg nok til at ringe 112. Lægerne sagde senere det modsatte.
Ved Roskilde Brandvæsen beklager beredskabschef Carsten Iversen, at Christina er blevet belært om, at hun ikke var syg nok.
- Det er ikke i orden, og det har jeg endnu en gang gjort klart over for mit personale, siger Carsten Iversen.
Han tror dog ikke på, at hans folk har kaldt nogen for »sinke«.- Jeg ved, det er et udtryk, de aldrig ville bruge, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik