Svindel med sociale ydelser skal bekæmpes: Vestegns-politikreds med i nyt pilotprojekt

Et nyt pilotprojekt, som Københavns Vestegns Politi er en del af, skal medvirke til, at borgere, der svindler med sociale ydelser, i højere grad afsløres og retsforfølges.

Borgere, der svindler med sociale ydelser, skal i højere grad afsløres og retsforfølges - og det skal Københavns Vestegns Politi bidrage til.

Politikredsen er nemlig - sammen med to andre politikredse - blevet udvalgt til at være en del af et nyt pilotprojekt, hvor kredsene de kommende to år vil få seks årsværk til at styrke indsatsen mod socialt bedrageri.

quote Der sker masser af socialt bedrageri i landets kommuner. Politiet får kun kendskab til en brøkdel, og en endnu mindre andel kommer for retten

Pernille Vermund (NB)

- Socialt bedrageri er dybt usympatisk og undergravende for tilliden til vores velfærdssystem. Det skal der slås hårdt ned på, og der mangler myndighederne i dag ganske enkelt bedre redskaber til at kunne afsløre og retsforfølge de kriminelle.

Det siger Justitsminister Nick Hækkerup (S) om projektet i en pressemeddelelse fra Justitsministeriet:

- Derfor igangsætter vi nu et pilotprojekt rettet mod socialt bedrageri, hvor Københavns Vestegns politikreds bliver en blandt i alt tre politikredse, der får sit eget dedikerede team, som i samarbejde med kommuner og interessenter skal finde frem til nye måder at bekæmpe socialt bedrageri på, lyder det videre fra justitsministeren.

Københavns Vestegns Politikreds skal samarbejde med de to andre udvalgte politikredse - Nordjyllands Politi og Fyns Politi - samt med to udvalgte kommuner i hver af kredsene, herunder Herlev og Rødovre Kommune, der altså også er en del af pilotprojektet.

Pernille Vermund, der er formand for Ny Borgerlige, stemte også for pilotprojektet.
Pernille Vermund, der er formand for Ny Borgerlige, stemte også for pilotprojektet.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

At der skal en særlig indsats til for at bekæmpe socialt bedrageri, var der bred enighed om, da et politisk flertal i december 2020 indgik en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden, og man igangsatte pilotprojektet som led i kampen.

- Der sker masser af socialt bedrageri i landets kommuner. Politiet får kun kendskab til en brøkdel, og en endnu mindre andel kommer for retten, siger Pernille Vermund (NB), der sammen med regeringen, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti, stemte for det nye pilotprojekt:

- Jeg glæder mig over det nye pilotprojekt, som jeg tror og håber, vil kunne afdække en større del af isbjerget, som vi dag kun ser toppen af, siger hun.

Det er formålet med pilotprojektet, at det skal gøre samarbejdet myndighederne i mellem stærkere, så politiet i opklaringsarbejdet lettere kan inddrage kommuner, interessenter og andre relevante myndigheder.

Projektet forventes afsluttet i midten af 2023.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik