Svensk bilejer: Undskyld undskyld undskyld

Ejeren af den svenske bil, der tirsdag udløste bombealarm i København, er chokeret over al balladen.

Undskyld, undskyld, undskyld.

Læs også: Fund af mistænkeligt køretøj....

Sådan lyder beskeden fra en skrattende mobiltelefon fra den svenske ejer af den mørke VW Golf, der tirsdag udløste bombealarm i det centrale København.

Læs også: Område i indre København evakueret...

Bilen var fuld af kobberledninger og kabler, der i et sindrigt system var forbundet med hinanden, og da den var efterladt i en parkeringskælder under en benzinstation, tog Københavns Politi ingen chancer og evakuerede området.

Læs også: Politi afblæser bombealarm...

- Jeg er meget ked af den ballade, jeg har skabt. Jeg undskylder, siger ejeren, Dan Zethraeus, til Ritzau.

- Jeg havde ingen idé om, at fire kabler under min bil kunne forveksles med en bombe. Nu kan jeg godt se det, men jeg havde ikke tænkt over det før, forklarer han.

Kablerne er en opfindelse, der skal få el-biler til at køre længere

- Jeg er i København og var helt uvidende om, at det var min bil, der var tale om, siger Dan Zethraeus, der efter et opkald fra svensk presse dog selv henvendte sig til politiet.

Han forklarer, at de mange kabler er en opfindelse, han er i gang med at udvikle - en opfindelse, der skal få elbiler til at køre længere uden at lade op.

- Jeg har kørt rundt med bilen i en lille månes tid måned. Det er kun en prototype, og det vil tage nogle år at udvikle, siger han og understreger, at hans opfindertrang ikke er dæmpet af dagens oplevelse.

- Nej, det her kan stoppe forurening i fremtiden, hvis det kommer til at virke. Jeg gør det for miljøet, siger han.

- Jeg er chokeret over det her. Rystet. Det er ikke sjovt, tilføjer han.

Han fortæller desuden, at han har været i kontakt med politiet, og at han ikke har udsigt til at få en bøde i kølvandet på affæren.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik