Svampesæsonen er over os: Her er fem giftige svampe, du ikke skal spise

Telefonerne har det seneste stykke tid været rødglødende hos giftlinjen.

Det er sæson for svampejagt og i den seneste tid har det betydet, at de har haft travlt hos Giftlinjen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Det fortæller Niels Ebbehøj, der er overlæge i toksikologi og rådgiver på Giftlinjen.

- Vi oplever en masse opkald om børn, der har siddet ude i græsplænen og spist af en svamp, og så oplever vi voksne, som har været på svampetur og ikke havde styr på det, siger Niels Ebbehøj til TV 2 Lorry.

Gode råd til svampejagten

Tag en svampebog med og gå efter få eller én art, så man er sikker på, man kan identificere den. Kantareller er gode begyndere eller rørhatte.

 

Hav styr på hvilke svampe, den svamp, som du går efter, kan forveksles med. Forvekslingsmulighederne er lige så vigtige, som at du kan genkende svampen.

 

Husk du ikke kan smage dig frem til, om en svamp er giftig eller ej.

 

Tag et billede af svampen fra siden, nedefra og ovenfra, når du indsamler svampe. Hvis du skulle blive syg, så kan Giftlinjen hurtigt identificere den svamp, du er blevet dårlig af.

 

Hvis du ikke er stærk i svampe kan du også finde dem hos supermarkederne.

 

Kilde: Niels Ebbehøj, Overlæge hos Giftlinjen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Ifølge overlægen døde der én af svampeforgiftning hvert tiende år herhjemme, men de seneste år er det tal steget.

Overlæge på Giftlinjen Niels Ebbehøj oplever en masse opkald om børn, der har spist giftige svampe.
Overlæge på Giftlinjen Niels Ebbehøj oplever en masse opkald om børn, der har spist giftige svampe.

- De sidste år er den statistik gået helt i stykker – der er alt for mange. Vi plukker svampe for at lave måltider og det kan være godt, sundt og spændende og alt muligt, men der er svampe derude, som man kan dø af og det skal man vide – der er nogle forvekslingsmuligheder, siger Niels Ebbehøj.

Herunder kan du læse om de fem giftigste svampe, man kan finde i naturen herhjemme:

Puklet giftslørhat

 
 
Foto: Jens H. Petersen / MycoKey

Den er dødeligt giftig og selv små mængder kan forårsage dødelige nyreskader. Svampen en mellemstor farveslørhat med varme rødbrune farver og rødbrune til orangebrune lameller.

Hatten er relativt spidspuklet og fibret til finskællet. Den har gulligt fællessvøb i tydelige zigzag-mønstre på den ofte tilspidsede stok og lugter svag af ræddike. 

Ret sjælden til hist og her, mest i de magre egne og sjælden mod syd; (juli-oktober/november).

Grøn fluesvamp 

Er dødeligt giftig og forholdsvis almindelig fra august til oktober. Den vokser nær træer, især løvtræer. Fuldt udviklet måler hatten 6-12 cm og stokken 6-15 cm. Hatten er fra gul til olivengrøn, mørkest centralt. Lamellerne er hvide.

 
 
Foto: Jens H. Petersen / MycoKey

Hvid fluesvamp 

Er dødeligt giftig og mere sjælden end Grøn fluesvamp. Den vokser på tørvebund nær træer, især birk, eg og nåletræer, i august-oktober. Hatten er 5-10 cm og stokken 7-12 cm. Hat, lameller og stok er snehvide.

 
 
Foto: Jens H. Petersen / MycoKey

Randbæltet hjelmhat

Er sjælden og vokser på nåletræsstubbe fra august til oktober. Hatten er 2-5 cm, og brun.  Stokken er 3-6 cm med ring foroven. Lamellerne blegbrune.

 
 
Foto: Jens H. Petersen / MycoKey

Puklet giftslørhat 

Medfører nyreskader, som kan kræve dialyse og transplantation. Svampen er sjælden og vokser sommer til efterår i nåleskove. Hat, stok og lameller er brune.

 
 
Foto: Jens H. Petersen / MycoKey

Almindelig stenmorkel 

Findes i nåleskov i foråret fra marts til maj. Hatten er hjernelignende og brun. Hele svampen er hul. Svampen minder kun om andre morkler.

 
 
Foto: Jens H. Petersen / MycoKey

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik