Svært at finde familiepleje til indvandrerbørn

Sådan lyder beskeden fra Center for Familieplejen i Københavns
Kommune, der har ansvaret for at finde botilbud til hovedstadens udsatte børn og unge.
- Vi skal nok regne med at lægge i hvert fald et par måneder oven i den ventetid, vi normalt påregner til et dansk barn. Folk er simpelthen blevet mere skeptiske over for at skulle tage imod et barn med for eksempel muslimsk baggrund. De er bekymrede for, at forholdet til forældrene vil være mere konfliktfyldt, og at der kan opstå praktiske problemer omkring mad og vaner, siger centerleder i København og tidligere formand for Børnerådet Klaus Wilmann.
Og problemet er ikke isoleret til hovedstaden, lyder det fra Inge Bryderup, der forsker i anbringelser ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
- Vi ved, at børn med anden etnisk baggrund oftere end danske børn anbringes på døgninstitutioner frem for i familiepleje. Og det er endnu et udtryk for, at det er blevet sværere at finde pleje- og aflastningsfamilier til børn og unge med indvandrerbaggrund - ikke bare i København, men i hele landet, siger hun.
Klaus Wilmann fra Københavns Kommune mener, at det blandt andet er en hård og fordomsfuld indvandrerdebat, der har fået flere til at afvise tanken om et etnisk plejebarn. Men den udlægning har forsker Inge Bryderup svært ved at genkende.
- Jeg har svært ved at tro, at det er fordomme eller racisme, der gør udslaget. Der er snarere tale om en bekymring for, om man som dansk familie kan varetage opgaven og tilgodese barnets anderledes kultur og religion. Det er ærgerligt, for det handler jo først og fremmest om at drage omsorg for et barn, og det behøver man ikke at være religionsekspert for at kunne gøre, siger hun.
Geert Jørgensen, der er formand for Børnesagens Fællesråd og direktør i Landsforeningen af opholdssteder og skole-behandlingstilbud, bakker op, men understreger, at det ikke kun er de danske plejefamilier og aflastningsfamilier, der er bekymrede for, hvordan det skal gå med et udenlandsk barn i en dansk familie.
- Man skal ikke glemme, at mange af disse børns biologiske forældre foretrækker en institution frem for en dansk familie, fordi de gerne vil sikre, at deres børn ikke får en typisk dansk opdragelse og dermed glemmer deres oprindelige kultur, religion og sprog. Det er også en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor de anbringes på en institution og ikke hos en plejefamilie, siger han.