En ny supercomputer til 100 millioner kroner skal styrke fundamentet under dansk life science forskning.
Investeringen er afgørende, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse. Virkeligheden i dag er dataintensiv og derfor er det afgørende, at forskerne har den nyeste teknologi til rådighed, og hvor store mængder forsknings- og patientdata bliver håndteret sikkert og præcist.
Kvaliteten af det, vi laver, vil gå betydeligt op, og det samme vil ske med produktiviteten
Computeren erstatter sin kun fire år gamle forgænger, computerrome 1.0. Udover Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet, vil Region Hovedstaden og Region Sjælland også få mulighed for at trække på computerens regnekraft.
- Kvaliteten af det, vi laver, vil gå betydeligt op, og det samme vil ske med produktiviteten, fordi en computer af denne kaliber kan konfigureres til at løse bestemte opgaver meget hurtigt, siger Søren Brunak, forskningsleder og professor på Københavns Universitet, som en af de forskere, der står bag etableringen af den nye supercomputer.
Life science
Life science virksomheder defineres i regeringens vækstplan som alle virksomheder, der arbejder i hele eller dele af værdikæden inden for lægemidler og bioteknologiske præparater samt medicoprodukter. Det vil sige virksomheder, der laver forskning, udvikling, rådgivning, produktion og/eller salg.
I Danmark har vi flere store virksomheder inden for disse områder blandt andet inden for insulin, psykofarmaka, stomi og høreapparater. Medicoprodukter omfatter udstyr mv., som bruges i forbindelse med sundhedsbehandling. Det kan for eksempel være hospitalssenge eller sprøjter. Medico omfatter også i stigende grad digitale sundhedsløsninger.
Kilde: regeringens vækstplan for life science af 6. marts 2018
Fremtidens vækst og forskning
Life science er en enorm vækstmotor. Det skaber for det første jobs, hvor antallet af fuldtidsbeskæftigelse steg med 46 procent fra 2001 til 2015. Og så er det et eksport eventyr, hvor eksporten af dansk life science i 2016 udgjorde 17 procent af den samlede danske vareeksport.
I foråret 2018 satte regeringen så det mål, at life science eksporten skulle fordobles frem mod 2025.
Det stiller krav til hele fødekæden af videns- og værdiskabelse. På Danmarks Tekniske Universitet etablerer man første januar en nyt institut, DTU Sundhedsteknologi, hvor computeren bliver en vigtig brik.
Formålet er at imødekomme samfundets behov for teknologiske løsninger i sundhedssektoren
- Formålet [med det nye institut] er at imødekomme samfundets behov for teknologiske løsninger i sundhedssektoren, at skabe bedre muligheder for den enkelte borger og patient, og at understøtte værdiskabelse i virksomheder og samfund. I den sammenhæng står satsningen på Computerome helt centralt. I spændingsfeltet mellem biofarma, medikoteknologi og datavidenskab vil DTU´s ingeniører i samarbejde med hospitaler og virksomheder bidrage med innovative løsninger, “ siger prorektor Rasmus Larsen, Danmarks Tekniske Universitet.
Endelig er computeren med til at undersøtte den grundforskning, der lige nu foregår på universiteterne. Forskning der er afgørende for, at nye lægemidler kan udvikles i samspil mellem lægemiddelindustrien, hospitalerne og de danske universiteter, som der står i pressemeddelelsen.
- Det bliver for eksempel muligt at sammenligne genomer fra tusindvis af patienter og identificere de ændringer i generne, der påvirker proteiners struktur og dermed deres funktion i cellerne. Gennem den forståelse kan vi udvikle nye behandlingsformer i et meget tidligt stadie af et sygdomsforløb,” siger vice-institutleder Michael Lisby, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.
