Sundhedsstyrelsen med ny anbefaling: Nu kan du afbryde selvisolation tidligere

Nære kontakter skal fremover ikke isolere sig. Desuden kan man afbryde selvisolation, når symptomer ophører.

Fremover kan smittede afslutte selvisolation, når de ikke længere har symptomer på coronavirus, og der er gået fire dage fra testtidspunkt.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Har man ikke symptomer, skal man isolere sig i fire dage, efter at man har fået et positivt PCR-svar.

Ingen isolation til nære kontakter

Desuden skal nære kontakter til smittede ikke længere isolere sig. Nære kontakter skal tage en lyntest eller PCR-test tre døgn, efter at den smittede person er testet positiv.

Det skal være med til at skabe balance mellem den situation vi står i, og de anbefalinger vi har, lyder det fra Helene Probst, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen. 

- Den seneste tids markante stigning i antallet af smittede har haft store konsekvenser for samfundet. Virkelig mange mennesker har måttet selvisolere sig, og mange arbejdspladser har haft meget svært ved at fungere, siger hun i pressemeddelelsen og fortætter:

- Samtidig vurderer vi, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at lempe på vores anbefalinger, fordi vi har så høj immunitet i befolkningen, og fordi vi har beskyttet dem, der er i øget risiko for at blive alvorlig syge.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik