Succes med skolekøb i krisetid

Rubow Arkitekter skal tegne en ny skole i Fredensborg til 135 millioner kroner. Politikerne glæder sig over høj kvalitet til lav pris, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Efter tre år med undervisning i en pavillonskole kan knap 400 elever fra Asminderød Skole nu se billeder af, hvordan deres nye skole til 135 millioner kroner kommer til at se ud. Fredensborg Kommune kunne i går fortælle, at det bliver de erfarne skolebyggere fra Rubow Arkitekter A/S, der har vundet arkitektkonkurrencen om skolebyggeriet. - Jeg må indrømme, at jeg blev meget positivt overrasket over de bud, vi har fået. Både pris- og kvalitetsmæssigt. Vinderprojektet er både flot og tilpasset den natur, hvor skolen skal ligge og er ikke mindst et energivenligt byggeri, siger Thomas Lykke Pedersen (S), borgmester i Fredensborg Kommune. Skolen får græs på tagene, solceller og en vindmølle, og bygningerne kommer til at sno sig mellem trækronerne i den lille skov, der dækker en del af skolegrunden. Tilmed får politikerne en langt større idrætshal end forventet - og det hele er med i prisen på de 135 millioner kroner. Den endelige politiske godkendelse af projektet skal ske på et byrådsmøde i slutningen af juni, hvorefter det skal tage to år at bygge skolen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik