Studiestart er højsæson for boligsvindlere: Sådan undgår du at blive snydt

Boligjagten er benhård i landets hovedstad, og det er der flere skruppelløse svindlere, der forsøger at slå plat på. Med disse gode råd kan du undgå at ryge i fælden.

Rekordmange studerende er netop kommet ind på drømmestudiet.  

I Lejernes Landsorganisation ved man desværre, at studiestart er højsæson for boligsvindlere, og allerede nu er det begyndt at tikke ind med henvendelser fra folk, der har oplevet at blive snydt.

- Vi hører om sager i hele landet, men det er især i de store byer som København, at det her med svindel er mest udbredt, siger Helene Toxværd, der landsformand i LLO, til TV 2 Lorry.

Helene Toxværd kan ikke oplyse konkrete tal for antallet af henvendelser. Men hun forventer, at det vil tage til i styrke i den kommende tid, efter at mange unge nu har fået det endeligt bekæftet, at de optaget på et studie og dermed kan flytte ind mod byen. 

LLO har i den forbindelse samlet fem gode råd til, hvordan man undgår boligsvindlere.

Drop kontant betaling

Et af rådene, som ifølge Helene Toxværd er det allervigtigste, går på, at man aldrig skal betale sit depositum kontant, men i stedet bruge en bankoverførsel – og gerne en dansk.

- Det der med pengene i hånden er en skidt idé, for det kan være svært, hvis ikke umuligt, at bevise efterfølgende, at pengene har skiftet hænder. Derfor anbefaler vi, at man altid skal kunne dokumentere overførslen af et indskud. En bankoverførsel tæller i den forbindelse som valid dokumentation, siger Helene Toxværd.

Du kan se LLO’s fem gode råd nedenfor:

5 gode råd mod boligsvindlere

  1. Betal aldrig depositum kontant, men brug en (dansk) bankoverførsel i stedet.
     
  2. Undersøg hvem udlejer er. Du ser om udlejer rent faktisk ejer boligen på www.ois.dk
     
  3. Få altid en fremvisning. Hvis udlejer kan vise boligen frem, er det mindre sandsynligt, at du bliver snydt.
     
  4. Få en gyldig lejekontrakt. Få din lejeaftale læst igennem hos LLO. Vi er opmærksomme på hvornår alarmklokkerne bør ringe. Du kan downloade LLO’s bog om lejekontrakter helt gratis på www.llo.dk/lejeaftaler
     
  5. Lad dig ikke presse og brug din sunde fornuft. Mange svindlere ved, at deres ofre er desperate. Hvis du får at vide, at du skal skrive under på stedet, så kræv betænkningstid -og husk: at hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det nok heller ikke sandt.

 

Kilde: Lejernes Landsorganisation (LLO)

 

Hvis du vil vide mere, har LLO samlet en række oplysninger på https://llo.dk/guides-og-temaer/studiestart

 

 

Pressekontakt: LLO’s pressetelefon: 33 86 09 21

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik