Studiechef frygter studieghettoer

Et stort optag af udlændinge på de videregående uddannelser skaber frygt for ghettoer på studierne. Det mener studiechef og bakkes op af de studerende.

130 nepalesere, 209 bulgarer og 200 rumænere begynder efter
sommerferien på videregående uddannelser i Danmark. De er en medvirkende årsag til, at 16 procent flere udlændinge i år er optaget på danske uddannelser, mens færre danskere begynder på en videregående uddannelse, skriver JydskeVestkysten
tirsdag.
Studiechef Jakob Lange fra Københavns Universitet
frygter en ghettoisering.- Det nye er, at der er kommet færre
svenskere, men flere rumænere, bulgarer og folk fra Nepal. Det
er især de engelsksprogede uddannelser på de korte videregående
uddannelser, der trækker mange til. Der er nogle, der har
optaget hele hold af rumænere og bulgarer, siger Jakob Lange.Han
er bekymret for, om vi er rustet til at optage så mange unge fra
lande med uddannelsessystemer, der er meget forskellige fra det
danske. Her skal man arbejde meget sammen og være kritisk i
modsætning til mere autoritære uddannelsessystemer.-
Internationalisering kan føre til spændende ting, men når man
optager noget, der minder om hele hold, så viser al erfaring, at
det bliver ret ghettoiseret, siger Jakob Lange.De studerende er
som udgangspunkt glade for at få udenlandske kolleger, der kan
tilføje ny inspiration og viden i studiemiljøerne. Men
uddannelsesordfører Jeppe Mulvad Larsen fra Danske Studerendes
Fællesråd deler bekymringen om, at der vil opstå ghettoer. Han
siger:- Det er helt klart noget, man godt kan frygte, og noget
som institutionerne bør tage hånd om og sørge for, at de ikke
bor samme sted.- Det lyder helt vildt, at der er hele hold, der
er optaget. Det var egentlig også det, man så med svenskerne på
medicinstudiet tidligere, funderer Jeppe Mulvad Larsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik