Studerendes blokade slut efter rektormøde

De studerende på Københavns Universitet, der har blokeret undervisningen siden mandag, har valgt at stoppe aktionen efter løfter fra rektor Ralf Hemmingsen.

De studerende på Institut for Geografi og Geologi på Københavns Universitet (KU) er klar til at vende tilbage til klasseværelserne efter to dage med blokade. Det sker efter et møde med universitetets rektor, Ralf Hemmingsen.

På trods af, at de studerende ikke har fået indfriet deres primære krav om mere end et halvt år med obligatoriske kurser på studiet, er de alligevel tilfredse.

- Vi har fået lovning på, at rektor vil forsøge at få politikerne til at tilføre flere penge til KU. For os er det en stor sejr, siger talsmanden for de studerende på Institut for Geografi og Geologi, Emil Bach Madsen, og fortsætter:

- Vi får desuden øget indflydelse på beslutningerne på fakultetet, hvilket er positivt på et universitet, hvor de studerendes indflydelse i forvejen er lav.

Han fortæller, at Ralf Hemmingsen videreformidlede løfterne tirsdag eftermiddag foran omkring 400 demonstrerende studerende, som var samlet på Frue Plads i København.

De studerendes protester er en reaktion på, at et stort antal undervisere på studiet er blevet fyret inden for de seneste tre år.

Efter mødet med de studerende er rektor Ralf Hemmingsen ligeledes klar til at se fremad.

- Jeg er indstillet på at nedsætte en taskforce, der kan undersøge, hvad universitetet kan gøre for at forbedre mulighederne for at rekruttere til disse uddannelser. Og jeg vil gerne tilbyde de studerende at deltage i det arbejde, siger Ralf Hemmingsen i en pressemeddelelse.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

20071024-220631-2-1920x1282we

playEt stykke dansk kulturarv fylder 100 år - men det går kun én vej

25_seconds

playHus Forbi deler tusindvis af handsker og skiundertøj ud til hjemløse

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere